Svingdørskulturen dræner embedsværket for faglig viden

Nu skal ret være ret og størstedelen af midlerne til konsulenter anvendes på it, og det er vel en god undskyldning? Faktisk ikke! Centraladministrationen har haft sin mængde af it-skandaler.

Jeg behøver bare at nævne vurderingssystemet i skat. Det er nok, fordi it er komplekst, og alle store organisationer har svært ved at håndtere it og kommunikationsteknologi i dag.

Se bare på bankernes problemer med opkrævning af restgæld og fastsættelse af den rigtige rente.

Oven i det kan vi lægge alle den private sektors fejlslagne it-projekter, som vi bare ikke hører noget om, fordi man ikke har eller føler nogen forpligtelse over for offentligheden på samme måde, som det er tilfældet for stat og kommune. 

Så, det er vel helt i orden? Nej, det er det faktisk ikke.

Noget af miseren skyldes også den store mangel på ressortfaglighed i det enkelte ministerium. Hvis ikke man har konkret og dyb faglig viden om det område, man som embedsmand har at gøre med, kan man ikke opstille de særlige faglige krav, som leverandørerne skal levere.

Der er efter min mening behov for at fremme en faglig baseret politikudvikling.

Knud Aarup
Debattør

Så er det først, når systemet skal afprøves i virkelighedens verden, at nogen opdager, at systemet ikke kan det, som det egentlig skulle.

Derfor sendes opkrævning af ejendomsskat for alle 12 beboere på en nyudstykket vej til den ene ejer, som tilfældigvis har fået det matrikelnummer, som alle grunde er udstykket fra.

Og så opstår der den barokke situation, at man sender en minister i byen for at forklare skandalen.  

Men årsagen skal findes i embedssystemets manglende praksisviden på det konkrete faglige område, som man har bedt en it-leverandør om at designe et it-system til.

Desværre kan ingen gøres ansvarlig. For det første, fordi der ikke længere er ansat nogen fra den tidligere ledelse i departementet, og det samme gælder for medarbejderne.

Den anden årsag til, at ingen er ansvarlig, er som regel, at ministeriet har baseret sin bestilling af it-systemet på en konsulentrapport, som er så spækket med juridiske ansvarsfraskrivninger, at konsulentfirmaet aldrig vil kunne holdes ansvarlig.  

Hele skandalen tørres helt i overensstemmelse med den danske tradition for ministerstyre af på en forkølet minister, som heldigvis ikke har været minister så længe, at pågældende kan gøres konkret ansvarlig.

Specielt når det gælder skatteområdet, er det kendetegnet ved hyppige ministerskift, og så er situationen pludselig den, at ansvaret forsvinder, fordi det skal fordeles på for mange personer og partier.  

Der er fortsat en stor tendens i centraladministrationen til at ansætte Rip, Rap og Rup.

Knud Aarup
Debattør

Tilbage står, at mangel på viden om den konkrete virkelighed, som man laver love og fagligt har administrativt ansvar for, er en katastrofe for samfundet.

Konkret handler illustrationen om it. Men katastrofen gælder generelt.

I tillæg hertil er det også værd at nævne, at der fortsat er en stor tendens i centraladministrationen til at ansætte Rip, Rap og Rup. Det vil sige, at man ansætter ledende personer med en uddannelsesmæssig baggrund, som er den samme som chefens.

I sidste ende betyder svingdøren og den uddannelsesmæssige uniformitet i embedsapparater, at de alle ved lige lidt og egentlig synes, det er okay, fordi de ligner hinanden.

Men i forhold til ministrene og Folketingets medlemmer har det til konsekvens, at de ikke får den solide faglige rådgivning, og det er et demokratisk problem.  

Når ministre og lovgivere ikke står på et grundlag af solid konkret faglig viden om det politikområde, som de beskæftiger sig med, er de mere eller mindre henvist til at få konkret viden via pressen, og det sker i form af enkeltsager.

Det fremmer en politikudvikling, som hopper fra enkeltsag til enkeltsag, og det gør den samlede lovgivning mere og mere unødvendigt kompleks til skade for borgerne.  

Problemet med embedsapparatet og mangel på faglighed lægger begrænsning for en nødvendig fornyelse af det danske samfund.

Det gælder i forhold til hele den grønne omstilling, det gælder i forhold til spørgsmål om center-periferi, og det gælder den nødvendige fornyelse af velfærdssamfundet.

På alle disse områder er politikerne så at sige "alene hjemme".

Det er måske også årsagen til det stadig større fokus på lancering af nye initiativer snarere end opfølgning på tidligere politikker. Det er det, Sigge Winther Nielsen har kaldt for fokus på fordøren, frem for hvad der kommer ud af politikken (bagdøren).  

Der er efter min mening behov for at fremme en faglig baseret politikudvikling. Der findes flere måder, det kan ske på.

Der går viden tabt, når man ved regeringsdannelse flytter rundt med fagområder.

Knud Aarup
Debattør

I Norge og Sverige har man erfaringer med viceministre eller statssekretærer. Det kan godt være en vej, men det er stadig vigtigt at sikre opbygning af dyb faglig viden i de enkelte ministerier.

Her kunne det også være en vej at sikre en større ressortmæssig stabilitet omkring det enkelte ministerium.

Der går viden tabt, når man ved regeringsdannelse flytter rundt med fagområder som børn, ældre, klima og lignende.

Der er ikke nogen let løsning, men der er behov for at sikre en bedre faglighed i embedsapparatet – ellers får vi bare flere skandaler og en fortsat erosion af det demokratiske folkestyre.