Dødt løb mellem Løkke og Thorning

MÅLING: Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt har hver opbakning fra en tredjedel af vælgerne. 11 procent ønsker Villy Søvndal som statsminister, mens kun 2,3 procent foretrækker Lene Espersen.

Jeg tror ikke, at Thornings skattesag er den eneste forklaring på, at Lars nu går frem. For bevægelsen var helt klart i gang allerede inden skattesagen.

Peter Christensen
Politisk ordfører for Venstre

Helle Thorning-Schmidt (S) har sat næsten hele sit forspring til Lars Løkke Rasmussen (V) over styr, mens den konservative leder Lene Espersen må konstatere, at kun én ud af 43 danskere foretrækker hende som statsminister.

Det fremgår af to nye meningsmålinger udført af A&B Analyse for Altinget | Christiansborg.

Sass Larsen: Ikke overraskende
Udviklingen overrasker ikke Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen:

"Det tror da pokker. Vi har jo været under heftig belejring i et par måneder, og det sætter sine spor. Når man bliver slæbt igennem sådan en mølle, er det sådan set meget imponerende, at Helle stadig kan holde en lille føring," siger Sass.

Venstres politiske ordfører Peter Christensen vælger derimod at fokusere på tendensen i målingen:

"Det interessante ved målinger er bevægelsen, for den passer altid, mens der kan være usikkerhed om de konkrete tal. Og jeg tror ikke, at Thornings skattesag er den eneste forklaring på, at Lars nu går frem. For bevægelsen var helt klart i gang allerede inden skattesagen," siger Peter Christensen.

Læs hele artiklen på Altinget | Christiansborg

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024