Om  
Søren Johannesen

Helsingør Dagblad får ny chefredaktør

Søren Johannesen rykker hjem til Helsingør Dagblad, hvor han ansættes som chefredaktør. Han kommer fra en tidligere stilling som chefredaktør hos Sjællandske Medier i Ringsted.

Søren Johannesen bliver chefredaktør på Helsingør Dagblad. 
Søren Johannesen bliver chefredaktør på Helsingør Dagblad. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Lærke Møller Hansen

Efter to år som chefredaktør hos Sjællandske Medier i Ringsted vender Søren Johannesen tilbage til Helsingør Dagblad, hvor han skrev sin første artikel og anmeldte tegneserier.

Denne gang bliver det i stolen som chefredaktør.

Det meddeler han i et opslag på LinkedIn.

”Helsingør Dagblad har en særlig plads i mit hjerte. Det var i Helsingør Dagblad, jeg som 12-årig fik trykt min første artikel – den handlede om trafiksyndere i Espergærde – og gennem min ungdom skrev jeg flere artikler til avisen og var endda fast tegneserieanmelder i en periode,” skriver han i opslaget og tilføjer:

”Det er virkelig en drengedrøm, der går i opfyldelse.”

Han overtager stafetten fra Josephine Ostrup Vedels.

Han kommer direkte fra stillingen som chefredaktør hos Sjællandske Medier hos Ringsted.

Søren Johannesen, der starter i stillingen 1. oktober, fortæller desuden, at Helsingør er der, han er vokset op, og at han har haft bopæl i kommunen de sidste ti år.

Målet for den nye chefredaktør bliver som udgangspunkt at skaffe flere læsere og brugere til dagbladet gennem ”stærk, vedkommende og dagsordensættende kvalitetsjournalistik”, lyder det.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Christiansborg

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024