Aagaard vil se handling, før han skyder flere penge i klimafond

Selvom den nye fond til dækning af tab og skader forårsaget af klimaforandringer omtales som et af de vigtigste resultater af de seneste års dansk klimadiplomati, afviser klimaminister Lars Aagaard (M) at skyde flere penge i fonden.

Foto: mads cla
Daniel Bue LauritzenMikala Satiya Rørbech

Klimaminister Lars Aagaard (M) sætter et foreløbig stop for tilførslen af danske penge til fonden for tab og skader. Fonden har til formål at hjælpe lande, der rammes af klimaforandringer.

”Vi har allerede skudt et beløb i den fond, som Danmark kan være stolt af. Det er relativt til vores befolknings størrelse et beløb, som jeg ikke tror, at nogen andre lande kan slå,” siger Lars Aagaard om baggrunden for at fonden ikke har fået en specifik post på dette års finanslovsforslag.

Fonden beskrives ellers - blandt andet af Dan Jørgensen (S), da han var minister for udvikling og globalt klima -  som en kæmpe sejr på sidste års COP28 og som en vigtig prioritet for Danmark.

Men Lars Aagaard, som har fået ansvaret for den globale klima politik nu, hvor Dan Jørgensen er på vej til Bruxelles, vil gerne se fonden i funktion, før der kastes flere danske penge i fonden. 

”Vi skal have fokus på at få fonden op at køre, så den kan dele penge ud. I det øjeblik, vi har sikkerhed for, at der er en fond, som ikke bare kan tage imod, men også kan dele ud på en forsvarlig og god måde, så kan man kigge på det igen," siger han. 

For netværket af klimaorganisationer i 92-gruppen kommer det som en overraskelse, at fonden for tab og skader ikke optræder på forslaget til ny finanslov.

”Jeg har været ret langt nede i stoffet, og det står ingen steder, at man vil give flere penge i 2025. Det havde ellers være et flot signal og et vigtigt signal,” siger John Nordbo fra Care, som er talsperson for 92-gruppen.   

Danmark var blandt de første i verden til at give penge til klimaskabte tab og skader, da man i 2022 afsatte 100 millioner kroner til formålet. Og sidste år blev der givet tilsagn om 175 millioner danske kroner til fonden for Loss and Damages.

Dermed er Danmark et af de lande i verden, som har givet allerflest penge per capita til den nye fond.

Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Udvikling

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024