AE: En sejlivet myte at studenterhue fører til høj løn og sikkert job

Af Lars Andersen
Direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

For 15 år siden var det hver tredje afgangselev, der valgte at starte på en erhvervsuddannelse efter at have afsluttet folkeskolen.

I dag er det færre end hver femte.

Selv om gymnasiet for mange kan stå som det oplagte valg, er det helt centralt, at forældre, vejledere og de unge selv bliver opmærksomme på, at der er mange andre muligheder for at tage en ungdomsuddannelse.

Målt på løn og beskæftigelse er der faktisk mange faglærte, der trumfer personer med kort- og mellemlang videregående uddannelse.

Lars Andersen, direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Et faglært arbejdsliv byder ofte på gode jobchancer og en indkomst, der kan konkurrere med flere videregående uddannelser. Samtidig er der udsigt til, at vi de kommende år kommer til at mangle tusindvis af faglærte hænder.

Det er helt afgørende, at vi får gjort op med forestillingen om gymnasiet som den sikre vej og sørger for, at det igen bliver attraktivt at tage en erhvervsfaglig uddannelse. 

Vejledning hjælper de unge
Det kan være svært som 15-årig at vide, hvad man gerne vil arbejde med senere i livet, og undersøgelser bekræfter, at mange unge er i tvivl om, hvad de skal vælge efter folkeskolen.

Særligt de middelgode elever med karakterer mellem 4 og 8 er meget i tvivl, og hver fjerde opfatter valget som ”et stort pres”, viste en undersøgelse fra Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet sidste år.

Undersøgelsen viste samtidig, at eleverne har langt større kendskab til de gymnasiale uddannelser end erhvervsuddannelserne. I dag er det kun den fagligt svageste femtedel af eleverne i folkeskolen, der får individuel vejledning.

Fire ud af fem må nøjes med kollektiv og elektronisk vejledning. Det er et problem.

Det sikre valg?
Når man er i tvivl, kan man være mere tilbøjelig til at vælge det, der fremstår som det mest oplagte valg. Og det er ofte gymnasiet.

Undervisningsformen i gymnasiet ligner folkeskolen mest og mange af vennerne vælger gymnasiet.

I 2015 søgte 74 procent af den årgang, der afsluttede folkeskolen, direkte videre på gymnasiet. Kun 18,5 procent søgte ind på en faglært uddannelse.

Mange unge opfatter gymnasiet som ”det oplagte og sikre valg”, og det er da også rigtigt, at gymnasiet åbner dørene til en bred vifte af videregående uddannelser. Gymnasiet er dog ikke sikrere end mange faglærte uddannelser.

En faglært uddannelse giver – i modsætning til gymnasiet – adgang til arbejdsmarkedet fra den dag, den unge står med svendebrevet i hånden. Et faglært arbejdsliv byder ofte på en pæn indkomst og en god tilknytning til arbejdsmarkedet.

Faglærte trumfer ofte på løn og jobsikkerhed
Målt på løn og beskæftigelse er der faktisk mange faglærte, der trumfer personer med kort- og mellemlang videregående uddannelse.

Jobsikkerheden for mange faglærte ser altså lysere ud end for mange andre uddannelsesgrupper.

Desuden er der mulighed for videreuddannelse. Vejen til de videregående uddannelser skal ikke altid gå gennem gymnasierne. Erhvervsuddannelserne giver god mulighed for, at man kan videreuddanne sig.

Siden 1980’erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning.

Studenterhuen giver ringere beskæftigelse
Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse end huen, markant dårligere beskæftigelse.

Andelen med fuld beskæftigelse er halvt så stor blandt studenterne som blandt faglærte. Det er således blevet sværere at klare sig på det danske arbejdsmarked med kun en studentereksamen.

Der er behov for at gøre op med forestillingen om, at gymnasiet er det sikre valg.

Det er faktisk en faglært uddannelse, der er det sikre valg og burde være oplagt for langt flere end i dag.