ÆrøPlus er klar med kandidatliste

ÆrøPlus har valgt deres kandidater til kommunalvalget i november. Et af listens to medlemmer af byrådet stopper.

Kiki Qvistgaard

Det blev et stort hold af kandidater, der stiller op for ÆrøPlus (P) til kommunalvalget i november. Hele elleve medlemmer er opstillet for partiet, der har to medlemmer i byrådet. 

Det skriver fyens.dk.

Nuværende medlem af byrådet, Søren Vestergaard, har valgt ikke at genopstille til efteråret. Han stiftede listen sammen med Carl Jørgen Heide, som nu går efter at blive borgmester i kommunen. 

"Søren er meget respekteret på øen, og jeg havde meget gerne set, at han fortsatte, og jeg har prøvet rigtig mange gange at få ham til det. Han har dog lovet at bakke fuldstændigt op og være aktiv i baglandet. Men det er da en stor bekymring for os, for stemmerne er meget personlige her," siger Carl Jørgen Heide til fyens.dk.

ÆrøPlus blev stiftet op til seneste kommunalvalg. Listens to medlemmer har været en del af det besluttende flertal i byrådet sammen med Venstre og Socialdemokratiet, siden de blev valgt ind i 2013.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024