Afløser for Khader fundet i Østjylland
Mona Juul er ny spidskandidat for Det Konservative Folkeparti i Østjylland. Pladsen blev ledig, da Naser Khader (K) skiftede valgkreds til Sjællands Storkreds tidligere i september.
Sara Fleckner Vilstrup
RedaktionsassistentDen ledige plads som Konservatives spidskandidat i Østjylland bliver overtaget af Mona Juul, der er administrerende direktør i reklamebureauet Envision. Det skriver TV2 Østjylland.
Hun mener, at det er en ære at stille op til Folketinget, og at en lang erhvervskarriere vil skille hende ud fra andre politikere.
"Jeg satser på, at jeg kan bringe noget erfaring ind i Folketinget og noget erfaring ind i politik. Det gør da en kæmpe forskel for borgerne at få en politiker, der har noget erfaring, siger Mona Juul til TV2 Østjylland.
Mona Juul er civiløkonom (HA/HD) fra Syddansk Universitet i 1993 og er efterfølgende blandt andet uddannet i Strategisk Planning fra Den Danske Reklameskole i København (2001).