Aldrig mere Nord Stream: Længe ventet opdatering af samarbejdet mellem EU og Nato skal stoppe angreb på kritisk infrastruktur

Udenrigsministeren hilser stærkt forsinket samarbejdsaftale mellem Nato-forsvarsalliancen og EU velkommen.

Det har været svært for Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg (i midten), og de to ledere af henholdsvis EU-Kommissionen og Det Europæiske Råd, Ursula von der Leyen og Charles Michel, at give hinanden håndslag på en ny samarbejdsaftale mellem EU og Nato.
Det har været svært for Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg (i midten), og de to ledere af henholdsvis EU-Kommissionen og Det Europæiske Råd, Ursula von der Leyen og Charles Michel, at give hinanden håndslag på en ny samarbejdsaftale mellem EU og Nato.Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Nato og EU sætter nu skub i samarbejdet om blandt andet beskyttelse af kritisk infrastruktur, sikkerhedsmæssige konsekvenser af klimaforandringer og udfordringerne fra svækkede globale forsyningskæder.

Det sker i en ny samarbejdsaftale mellem de to internationale mastodonter, som blev indgået tirsdag i Bruxelles.

Aftalen er den tredje af sin slags mellem parterne. Den har været meldt lige på trapperne i over et år, men har vist sig særdeles svær at få landet på en måde, som både de to institutioner og deres respektive kreds af medlemslande har kunnet se sig selv i.

Samtidig er argumentet for et stærkere bånd mellem de to grundpiller i Danmarks internationale samarbejde kun blevet stærkere i den periode, lyder vurderingen i Bruxelles.

”Partnerskabet mellem EU og Nato er vigtigere end nogensinde på grund af Ruslands brutale invasion af Ukraine, som helt grundlæggende har ændret vores sikkerhed,” sagde Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg, da han præsenterede aftalen i forsvarsalliancens hovedkvarter.

”Vi ved, at vi må styrke og fordybe det nu mere end 20 år gamle partnerskab. For Europas sikkerhed er udfordret og truet,” understregede EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen.

Vi har set sabotagen på Nord Stream, som har vist os, at vi bliver nødt til at være forberedt, og at vi bliver nødt til at forholde os til denne nye type af trusler.

Ursula von der Leyen
EU-Kommissionens formand

I erklæringen går de to organisationer også længere end nogensinde før i at udpege deres fælles ydre fjender.

Først og fremmest Rusland, som i erklæringen pålægges skylden for ”den alvorligste trussel mod euro-atlantisk sikkerhed i årtier” på grund af invasionen af Ukraine. Men for første gang udpeges et mere dominerende Kina også som en kilde til ”voksende strategisk konkurrence”.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024