Alt for mange lærere og skoleledere frygter de vanskelige samtaler i klasseværelset

Til trods for at vi i Danmark ofte bryster os af at være et land med stor ytringsfrihed og ytringsmulighed, er det et faktum, at unges demokratiske selvtillid daler.

Problemet begynder i grundskolen. Set i lyset af Folketingets debat i sidste uge om, hvorvidt Muhammedkrisen skal på folkeskolens pensum, bliver det endnu en gang understreget, at man ikke kan gå på kompromis med eller lukke øjnene for de komplekse debatter i skolen.

Bare fordi nogle ting er svære at tale om ude i klasselokalerne, kan vi ikke nedprioritere elevernes demokratiske dannelse. Det har vi ikke råd til i et samfund, hvor så mange unge har svært ved at finde ejerskab over demokratiet.

Skolen skal vække samfundsinteresse hos os elever og sikre en mangfoldig debat. Den skal skabe et trygt undervisningsmiljø, hvor der er plads til at tale om vanskelige emner. Det gør, at vi elever møder hinanden med forståelse, og så skaber det grobund for, at vi bliver klar til at møde en global verden.

Derfor er det også dybt problematisk, når en stor del af lærere kan berette om utryghed i forbindelse med undervisning i et emne som Muhammedtegningerne. Vi mislykkedes som skole og som demokratisk samfund med ytringsfrihed, når vi ikke kan føle os trygge ved at snakke om noget, der har været så afgørende i omverdenens fortælling om Danmark.

Det betyder ikke, at vi ikke skal tage hensyn eller have respekt for hinanden. Selvfølgelig skal vi det, og selvfølgelig er der ikke nogen elever, der skal opleve, at undervisningen er krænkende. Men i mine øjne er de to ting faktisk ret forenelige. Det handler blot om dialog, inddragelse og forståelse for hinanden.

Med det slået fast bliver jeg dog lidt skuffet, når debatten om undervisning i Muhammedkrisen igen er levende og endnu en gang bliver en smule ensidig. Gang på gang diskuterer vi undervisning i Muhammedkrisen i stedet for at rette blikket mod de større bagvedliggende problemer.

Kigger man i ethvert kommentarspor på de sociale medier, kan man tydeligt se, hvordan ekkokamre og usund debatkultur spirer. Jeg oplever det selv dagligt på mine egne sociale medier – både min private og arbejdsprofil. Kommentarer, der siger: "Du er simpelthen alt for dum at høre på", "Sådan taler et rigtigt curlingbarn" og "Gud hvor er hun håbløs og naiv" – og det er kun beskeder fra den seneste uge.

Ikke nok med det svarede over 60 procent af de adspurgte i Dansk Ungdoms Fællesråds Demokratianalyse i 2021, at de ikke har lyst til at deltage i den demokratiske samtale på grund af tonen online. Det er et kæmpe problem for vores demokrati, ungdom og samfund.

Vi elever skal lære at være uenige med hinanden på en konstruktiv måde. Sund uenighed er nemlig centralt for velfungerende og inkluderende fællesskaber i grundskolen, men også for vores samfundsdebat og demokrati.