Kommentar af 
Marie Holt Hermansen

Alt for mange lærere og skoleledere frygter de vanskelige samtaler i klasseværelset

Det ærgrer mig, at vi igen og igen får indsnævret en vigtig debat til kun at handle om undervisning i Muhammed-tegningerne og ikke om, hvor stort et problem det er, at så mange mennesker er utrygge ved at tale om ting, der kan gøre ondt, skriver Marie Holt Hermansen.

Vi elever skal lære at være uenige med hinanden på en konstruktiv måde. Sund uenighed er centralt for velfungerende og inkluderende fællesskaber i grundskolen, men også for vores samfundsdebat og demokrati, skriver Marie Holt Hermansen.
Vi elever skal lære at være uenige med hinanden på en konstruktiv måde. Sund uenighed er centralt for velfungerende og inkluderende fællesskaber i grundskolen, men også for vores samfundsdebat og demokrati, skriver Marie Holt Hermansen.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Marie Holt Hermansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Til trods for at vi i Danmark ofte bryster os af at være et land med stor ytringsfrihed og ytringsmulighed, er det et faktum, at unges demokratiske selvtillid daler.

Problemet begynder i grundskolen. Set i lyset af Folketingets debat i sidste uge om, hvorvidt Muhammedkrisen skal på folkeskolens pensum, bliver det endnu en gang understreget, at man ikke kan gå på kompromis med eller lukke øjnene for de komplekse debatter i skolen.

Bare fordi nogle ting er svære at tale om ude i klasselokalerne, kan vi ikke nedprioritere elevernes demokratiske dannelse. Det har vi ikke råd til i et samfund, hvor så mange unge har svært ved at finde ejerskab over demokratiet.

Skolen skal vække samfundsinteresse hos os elever og sikre en mangfoldig debat. Den skal skabe et trygt undervisningsmiljø, hvor der er plads til at tale om vanskelige emner. Det gør, at vi elever møder hinanden med forståelse, og så skaber det grobund for, at vi bliver klar til at møde en global verden.

Derfor er det også dybt problematisk, når en stor del af lærere kan berette om utryghed i forbindelse med undervisning i et emne som Muhammedtegningerne. Vi mislykkedes som skole og som demokratisk samfund med ytringsfrihed, når vi ikke kan føle os trygge ved at snakke om noget, der har været så afgørende i omverdenens fortælling om Danmark.

Elevpanelet

På Altinget Uddannelse mener vi, at det er vigtigt, at elevernes stemmer bliver inddraget mere i uddannelsesdebatten.

Derfor har vi inviteret alle elevorganisationers forpersoner med i et nyt elevpanel, der hver uge giver debatbolden et los og deler meninger om og erfaringer med de politiske spørgsmål og beslutninger, der hverdag påvirker elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.

Panelet består af:

  • Marie Holt Hermansen, formand for Danske Skoleelever
  • Oliver Gabrielsen, formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
  • Julie Kølskov Madsen, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation
  • Madeleine Steenberg Williams, forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

     

Det betyder ikke, at vi ikke skal tage hensyn eller have respekt for hinanden. Selvfølgelig skal vi det, og selvfølgelig er der ikke nogen elever, der skal opleve, at undervisningen er krænkende. Men i mine øjne er de to ting faktisk ret forenelige. Det handler blot om dialog, inddragelse og forståelse for hinanden.

Med det slået fast bliver jeg dog lidt skuffet, når debatten om undervisning i Muhammedkrisen igen er levende og endnu en gang bliver en smule ensidig. Gang på gang diskuterer vi undervisning i Muhammedkrisen i stedet for at rette blikket mod de større bagvedliggende problemer.

Kigger man i ethvert kommentarspor på de sociale medier, kan man tydeligt se, hvordan ekkokamre og usund debatkultur spirer. Jeg oplever det selv dagligt på mine egne sociale medier – både min private og arbejdsprofil. Kommentarer, der siger: "Du er simpelthen alt for dum at høre på", "Sådan taler et rigtigt curlingbarn" og "Gud hvor er hun håbløs og naiv" – og det er kun beskeder fra den seneste uge.

Ikke nok med det svarede over 60 procent af de adspurgte i Dansk Ungdoms Fællesråds Demokratianalyse i 2021, at de ikke har lyst til at deltage i den demokratiske samtale på grund af tonen online. Det er et kæmpe problem for vores demokrati, ungdom og samfund.

Vi elever skal lære at være uenige med hinanden på en konstruktiv måde. Sund uenighed er nemlig centralt for velfungerende og inkluderende fællesskaber i grundskolen, men også for vores samfundsdebat og demokrati.

Læs også

Det er blandt andet derfor, at undervisning i Muhammedkrisen er vigtig; fordi den fordrer sund uenighed og refleksion hos os elever. Det er også den refleksion, der skabes, når vi tager de svære samtaler og diskussioner, som er med til at sikre, at vi ved, hvordan man ikke kommer til at bruge sin ytringsfrihed på en skadelig måde.

Vi må aldrig glemme skolens vigtige dannelsesopgave. Det er i skolen, at vi elever møder samfundet for første gang, og det er de år, vi bruger i skolen, der lægger fundamentet for vores dannelsesproces og forståelse for demokratiet.

Derfor ærgrer jeg mig også sådan over, at vi får indsnævret debatten til kun at handle om undervisning i Muhammed-tegningerne og ikke om, hvor stort et problem det er, at så mange mennesker er utrygge ved at tale om ting, der kan gøre ondt.

Lige nu er der alt for mange lærere og skoleledelser, der er bange for at tage de vanskelige, men essentielle samtaler med os elever. Og det kan jeg faktisk godt forstå. For de samtaler skal finde sted i gode og konstruktive rammer, og det gør de ikke altid lige nu.

Det her er ikke et angreb på den såkaldte "krænkelseskultur", men et opråb om, hvad det er vi går glip af

Marie Holt Hermansen

For at sikre gode rammer kræver det, at vi elever bliver inddraget og er med til at forme et trygt undervisningsmiljø. Når vi selv sætter rammerne for samtaler og diskussioner om svære og udfordrende emner, er vi med til at sikre, at alle er trygge.

Det nytter ikke noget at undervise i vanskelige emner og forsøge at facilitere svære samtaler, hvis der ikke er et trygt undervisningsmiljø for os elever. Vi indgår ikke kun i et fagligt fællesskab med hinanden, men også et socialt. Derfor er der meget mere på spil, når vi tager samtaler i klasselokalet; vi skal nemlig være i et socialt fællesskab efter undervisningen, når klokken ringer ud til frikvarter.

Samtidig er det også præcis derfor, at det er vigtigt, at vi elever lærer at være uenige på en konstruktiv og sund måde. Det styrker os i vores fællesskaber – også når vi en dag befinder os i et kommentarspor på de sociale medier.

Det her er ikke et angreb på den såkaldte "krænkelseskultur", men et opråb om, hvad det er vi går glip af og på kompromis med, når vi ikke tør kigge hinanden i øjnene og sige: "Jeg respekterer dig og din oplevelse, men vi bliver stadig nødt til at snakke ordentligt og ærligt om det her."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marie Holt Hermansen

Fhv. formand, Danske Skoleelever

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024