Alternativ-spidskandidat trækker sig

TIDLIGT FARVEL: Alternativets spidskandidat i Vestjyllands Storkreds, Sascha Qvortrup, trækker sig. I Altingets seneste prognose står partiet ellers til at vinde et mandat i netop den storkreds.

På sin <a href="http://www.altinget.dk/kandidater/ft15/Sascha-Qvortrup" target="_blank" rel="nofollow">profil</a>&nbsp;i&nbsp;Altingets kandidatdatabase skriver&nbsp;Sascha&nbsp;Qvortrup, at hendes mærkesager tæller&nbsp;skoleliv, børneliv, og et "grønnere og sundere EU."
På sin profil i Altingets kandidatdatabase skriver Sascha Qvortrup, at hendes mærkesager tæller skoleliv, børneliv, og et "grønnere og sundere EU."Foto: Privatfoto
Michael Hjøllund

Folketingets yngste parti - Alternativet - må en uge før valgdagen sige farvel til en af sine spidskandidater.

Det skriver Herning Folkeblad.

Det er Sascha Qvortrup, som er partiets ordfører for skole og ungdomsuddannelser, der trækker stikket.

"Jeg tror rigtig meget på projektet og meldte mig som kandidat, idet jeg ville være med til at skabe en ny bevægelse. Men da jeg kort efter udskrivelsesdagen fik tilbudt mit drømmejob og tog imod det, har jeg besluttet at honorere den aftale, jeg har indgået, og derfor trækker jeg nu mit kandidatur," siger Sascha Qvortrup i en pressemeddelelse.

Ifølge Altingets seneste prognose står Alternativet ellers til at få et enkelt mandat i netop Vestjyllands Storkreds.

Formanden for Alternativets bestyrelse i Midt- og Vestjylland, Povl Eskild Petersen, forklarer til Herning Folkeblad, at det er for sent at fjerne spidskandidatens navn fra stemmesedlerne.

En personlig stemme på Sascha Qvortrup vil derfor tælle som en listestemme på Alternativet.

Partiet stiller med to andre kandidater i Vestjylland: Jørn Trabjerg Pedersen fra Herning og Rene Gade fra Silkeborg.

Du kan læse mere om Alternativets nu tidligere spidskandidat, Sascha Qvortrup, her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024