Altinget.dk åbner Kultur-portal
Redaktionen
Hvem skal have kunststøtte-kronerne? Hvad betyder kulturen for lokalpolitikerne? Og er der egentlig forskel på partiernes kulturpolitik?
Det er nogle af de spørgsmål, som er i fokus på netavisen Altinget.dks nye portal om kultur-politik, som åbner torsdag.
”Der er en gammel drøm for os at dække kulturpolitikken, og nu sker det,” siger Altinget.dks chefredaktør, Rasmus Nielsen. Han fortsætter:
”Kunst og kultur spiller en vigtig rolle i samfundet, og derfor er der brug for debat og kritisk journalistik om de kulturpolitiske prioriteringer. Det vil vi gerne bidrage med.”
Altinget | Kultur udkommer med tre ugentlige nyhedsbreve med journalistik, debat, navne- og kalenderstof. Nyhedsbrevene er abonnementsbetalt, men et gratis prøveabonnement kan bestilles her.
Redaktør på portalen bliver journalist Per Bang Thomsen, som de seneste år også har dækket uddannelsesstof på Altinget.dk.