Anker Brink Lund: Foreninger, der driver forretning, spiller Ludo efter Matadorreglerne
Bag den kryptiske overskrift gemmer sig historien om erhvervsdrivende foreninger, der på mange måder kommer samme sted fra som de øvrige civilsamfundsaktører. Det kan man let komme til at glemme. Men når den type foreninger – eller forretninger – er under pres, griber de ud efter fortiden, som de har til fælles med det brede civilsamfund.
Gitte Skotby-Young Ballenstedt
RedaktørHvad har virksomheder som COOP, Arla og GF Forsikring til fælles med Kirkens Korshær, Folkekirkens Nødhjælp og politiske partiforeninger?
Spørger man Anker Brink Lund, professor ved Institut for Business Humaniora og Jura ved CBS, falder svaret i flere dele.
“Det, de har til fælles er en særlig organisationsform: foreningen, stort set samme model med bestyrelse, generalforsamling og så videre,” lyder en del af det.
Mange af de gamle erhvervsdrivende foreninger er ikke gearet til et moderne samfund.
Anker Brink Lund
Professor, CBS, forfatter
Og så udgangspunktet: Det almennyttige.
“De er allesammen ‘født’ i en tid, hvor den offentlige og den private sektor var meget mindre i dag og er derfor en slags supplement til både det offentlige og det kommercielle. Andelsformen var for eksempel en nødvendighed, fordi der ikke var et banksystem, som kunne låne penge ud på samme måde som i dag,” siger han.
Anker Brink Lund vil dog gerne modificere prædikatet ‘almennytte’ i hvert fald for nogles vedkommende.
“Man skal måske hellere tale om ‘medlemsnytte.’ For de fleste medlemsforeninger har først og fremmest til formål at gøre noget godt for medlemmerne,” indskærper han.