Anker Brink Lund: Foreninger, der driver forretning, spiller Ludo efter Matadorreglerne

Bag den kryptiske overskrift gemmer sig historien om erhvervsdrivende foreninger, der på mange måder kommer samme sted fra som de øvrige civilsamfundsaktører. Det kan man let komme til at glemme. Men når den type foreninger – eller forretninger – er under pres, griber de ud efter fortiden, som de har til fælles med det brede civilsamfund. 

I 'gamle dage' - førend de facto familie-, forbruger-, børne- og ligestillingsminister Fanny Jensen i sin ministerperiode mellem 1947-1950 indviede Hovedstadens Brugsforenings første selvbetjeningsbutik på Vigerslevvej, havde brugsforeninger, mejerier og slagterier masser af arvegods til fælles med det øvrige foreningsliv og civilsamfund. Det har de sådan set stadigvæk med deres udspring i andelsbevægelsen, men de værdimæssige fællestræk har måske ikke været så synlige i de seneste årtier. Det tyder meget imidlertid på, at de er ved at blive igen - ikke mindst drevet af kriselignende tilstande og økonomisk pres i flere af de gamle andelsforetagender. 
I 'gamle dage' - førend de facto familie-, forbruger-, børne- og ligestillingsminister Fanny Jensen i sin ministerperiode mellem 1947-1950 indviede Hovedstadens Brugsforenings første selvbetjeningsbutik på Vigerslevvej, havde brugsforeninger, mejerier og slagterier masser af arvegods til fælles med det øvrige foreningsliv og civilsamfund. Det har de sådan set stadigvæk med deres udspring i andelsbevægelsen, men de værdimæssige fællestræk har måske ikke været så synlige i de seneste årtier. Det tyder meget imidlertid på, at de er ved at blive igen - ikke mindst drevet af kriselignende tilstande og økonomisk pres i flere af de gamle andelsforetagender. Foto: John Hartmann/Ritzau Scanpix
Gitte Skotby-Young Ballenstedt

Hvad har virksomheder som COOP, Arla og GF Forsikring til fælles med Kirkens Korshær, Folkekirkens Nødhjælp og politiske partiforeninger?

Spørger man Anker Brink Lund, professor ved Institut for Business Humaniora og Jura ved CBS, falder svaret i flere dele. 

“Det, de har til fælles er en særlig organisationsform: foreningen, stort set samme model med bestyrelse, generalforsamling og så videre,” lyder en del af det.

Mange af de gamle erhvervsdrivende foreninger er ikke gearet til et moderne samfund.

Anker Brink Lund
Professor, CBS, forfatter

Og så udgangspunktet: Det almennyttige.

“De er allesammen ‘født’ i en tid, hvor den offentlige og den private sektor var meget mindre i dag og er derfor en slags supplement til både det offentlige og det kommercielle. Andelsformen var for eksempel en nødvendighed, fordi der ikke var et banksystem, som kunne låne penge ud på samme måde som i dag,” siger han.

Anker Brink Lund vil dog gerne modificere prædikatet ‘almennytte’ i hvert fald for nogles vedkommende.

“Man skal måske hellere tale om ‘medlemsnytte.’ For de fleste medlemsforeninger har først og fremmest til formål at gøre noget godt for medlemmerne,” indskærper han.

{{toplink}}
Altinget logoCivilsamfund
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Civilsamfund

Læs også

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024