40 år efter firkløverregeringen kan Haarder og Stig Møller stadig blive overrasket over dansk politisk

Regeringen blev en kæmpe succes – ikke en parentes. Tværtimod.

Firkløverregeringens fortjenester er den økonomiske genopretning med fast kronekurs, afskaffelse af den automatiske dyrtidsregulering og "kartoffelkuren", som ændrede det dansk samfund fra at låne til forbrug til at spare op, hvad også de historisk rammesættende arbejdsmarkedspensioner har medvirket til.

Schlüter selv har i sit 'Politiske testamente', som jeg skrev med ham tilbage i 2019, peget på arbejdsmarkedspensionerne som den vigtigste reform af det danske samfund, han fik gennemført.

Heri er de tidligere ministre som udgangspunkt ikke uenige. Men de peger også på andre afgørende beslutninger i Schlüters 11 år som statsminister:

Per Stig Møller: Med EU-folkeafstemningen i 1987 og Nato-valget i 1988 blev der skabt ro om Danmarks udenrigspolitik.

Lysten til at give karakterer til de enkelte partier i den såkaldte "blå blok" er ikke rigtigt til stede.

John Wagner

Bertel Haarder: Vi fik med reformerne på undervisningsområdet og kultur-kanons gjort op med Ritt Bjerregaards lighedstankegang. Kultur-konservatismen har sejret.

Tom Høyem: Med nedlæggelsen af Grønlandsministeriet i 1987 efter indførelsen af Hjemmestyret fuldendte vi den modernisering af forholdet mellem Danmark og Grønland, som var nødvendig for at bevare rigsfællesskabet.

Også etableringen af TV 2 og dermed bruddet på DR's monopol og etableringen af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund udpeges som resultater af borgerligt samarbejde, når det er bedst.

Hvad så, når det borgerlige samarbejde ikke fungerer, som tilfældet er i dag med Venstre – og Moderaterne – i en socialdemokratisk ledet regering og Konservative – og øvrige mere eller mindre borgerlige partier – i opposition?

Lysten til at give karakterer til de enkelte partier i den såkaldte "blå blok" er ikke rigtigt til stede.

Men der er til gengæld enighed om, at det på nuværende tidspunkt er svært at se regeringen fortsætte efter det valg, der kommer senest i oktober 2026. Og at det afgørende for den næste regeringsdannelse nok bliver, hvad Moderaterne – eller rettere sagt: Løkke – og måske også Radikale vil.

Som både Bertel Haarder og Per Stig Møller peger på, er det en usædvanlig parlamentarisk situation, at et eller to partier, der i dag sidder i en socialdemokratisk ledet regering, måske efter valget skal være regeringsbærende for en borgerlig efterfølger.

Ikke mindst en regering, som bliver afhængig af to så konfliktsøgende politikere som Inger Støjberg (DD) og Morten Messerschmidt (DF). Spørgsmålet flagrer over Sejerøbugten, om det overhovedet er muligt at danne en sådan regering.

Der peges også på en anden måske helt afgørende forskel mellem situationen i begyndelsen af 1980'erne og nu 40 år senere.

I dag er det svært at se forskellen på socialdemokratisk og borgerlig politik.

John Wagner

Dengang kunne de borgerlige partier, inklusive Radikale med Niels Helveg Petersen i spidsen, se, at Socialdemokratiet var slidt op af de interne magtkampe med fagbevægelsen og en venstredrejning anført af Svend Auken og Ritt Bjerregaard, og derfor forenes om behovet for et regeringsskifte.

I dag er det svært at se forskellen på socialdemokratisk og borgerlig politik – og SVM-regeringen har jo ikke gjort det nemmere.

Med andre ord: Det er svært at være borgerligt alternativ til et socialdemokrati, som i stor udstrækning fører borgerlig politik – sikkerhedspolitisk, økonomisk og nu også på udlændingeområdet.

Også den geopolitiske udvikling har overrasket de tre massive tilhængere af et stærkt dansk engagement i både EU og Nato.

Brexit, Ruslands angreb på Ukraine, en højre-nationalistisk bølge i Tyskland, Frankrig og Italien – alt sammen udfordringer, som man ikke kunne forestille sig de første år efter Murens fald.

"Det havde vi aldrig drømt om, dette mareridt," siger Per Stig Møller.

Tom Høyem drager paralleller mellem udviklingen i USA, hvor kampen mellem Trump og Demokraterne splitter familier, og tilstandene i Tyskland, hvor det er Alternative Für Deutschland, som skaber konflikter – ikke bare i de politiske forsamlinger, men også i familier og venskaber:

"Samtale-demokratiet er og bliver Danmarks styrke – og at vi ikke på forhånd udelukker nogen fra at få indflydelse. Også det lærte vi af Schlüter dengang for 40 år siden."