Kommentar af 
Birgitte Arent Eiriksson

Birgitte Arent Eiriksson: Voldtægtsloven kan føre til en påtrængt kulturændring i retssystemet

KOMMENTAR: Regeringens forslag til en ny, samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse vil ikke i sig selv føre til mange flere domfældelser. Men forslaget kan bidrage til en kulturændring i retssystemet, skriver Birgitte Arent Eiriksson.

Der er grund til at lægge mærke til regeringens forslag om en ny, samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, skriver Birgitte Arent Eiriksson.
Der er grund til at lægge mærke til regeringens forslag om en ny, samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, skriver Birgitte Arent Eiriksson.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Jeg ville ikke selv anmelde en voldtægt. Det ville i hvert fald komme an på, hvilken kollega der var på job den dag".

Sådan sagde en kvindelig efterforsker, da jeg for cirka fire år siden, hvor jeg var ansat hos Rigspolitiet, skulle lave en vejledning til politikredsene om behandlingen af voldtægtssager.

Hendes skepsis over for retssystemets evne til at varetage disse sager stod ikke alene og var bestemt heller ikke ubegrundet.

De fleste har sikkert en fornemmelse af, hvor krænkende og traumatiserende en voldtægt må være. Men det er nok de færreste, der har en fornemmelse af, hvor ubehageligt det kan være at anmelde en voldtægt.

Fakta
Birgitte Arent Eiriksson (født 1970) er vicedirektør og advokat i Justitia. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Chancen for domfældelse er lille, og undervejs kan ofrene blive mødt med spørgsmål om opførsel og beklædning, som får en bebrejdende karakter, ligesom de kan opleve manglende forståelse og respekt eller ligefrem at blive mistænkeliggjort.

Den gældende voldtægtsbestemmelse er baseret på gerningsmandens anvendelse af vold, trusler og tvang, og i hvilket omfang offeret var i stand til at modsætte sig handlingen.

Uskyldsformodningen – at den anklagede er uskyldig, indtil det modsatte er bevist – gælder naturligvis fortsat

Birgitte Arent Eiriksson

Det betyder, at det kan være straffrit at gennemføre et samleje med en person, der siger "nej", hvis der ikke anvendes tvang.

Det bidrager til en skidt seksuel kultur, der nedvurderer menneskets grundlæggende frihed og ret til at bestemme over egen krop.

At der er noget galt, afspejler sig også i statistikkerne: Mens der anslået begås 6.700 voldtægter og voldtægtsforsøg om året, modtog politiet sidste år kun 1.662 anmeldelser, og kun 314 af disse førte til dom.

Det vil sige, at under hver fjerde voldtægt bliver anmeldt, og at under hver femte anmeldelse ender med en fældende dom. Derfor er der også grund til at lægge mærke til regeringens forslag om en ny, samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse.

Forslaget vil formentlig ikke i sig selv føre til mange flere domfældelser, da langt de fleste voldtægter allerede er omfattet af den gældende lovgivning.

Samtykkebestemmelsen vil dog udvide det strafbare område til en vis grad, så sager, hvor ofret giver udtryk for ufrivillighed, i højere grad vil kunne anses for voldtægt, selvom der ikke er anvendt tvang.

Læs også

Samtidig kan lovforslagets fokus på samtykke frem for tvangsmidler og modstand være et betydningsfuldt bidrag til en påtrængt kulturændring i samfundet og retssystemet.

Det kan måske lyde som en revolution at gå fra fokus på "nej" til fokus på "ja". Men uskyldsformodningen – at den anklagede er uskyldig, indtil det modsatte er bevist – gælder naturligvis fortsat.

Anklagemyndigheden skal således fortsat føre bevis for, at den tiltalte har haft samleje med offeret, at offeret ikke samtykkede – og at den tiltalte desuden vidste eller regnede det for overvejende sandsynligt, at der ikke var samtykke.

Der er altså ikke tale om at indføre omvendt bevisbyrde eller på anden måde gøre det lettere at dømme potentielt uskyldige personer for voldtægt. Det ville selvfølgelig være helt uacceptabelt.

Dér, hvor loven virkelig vil kunne betyde noget, er i vores måde at opfatte og tale om voldtægt på. At sex skal være frivillig, og at det er begge parters ansvar.

Det gælder ikke mindst i retssystemet. Nogle af de talrige spørgsmål til offeret om, hvorvidt modstanden nu også var tilstrækkelig tydelig og vedvarende, kan erstattes af spørgsmål til gerningsmanden om, hvad i alverden der fik ham til at tro, at en ukendt og halvt bevidstløs kvinde, som han slet ikke havde talt med, havde lyst til at deltage i et samleje.

En sådan kulturændring vil måske i sig selv kunne få flere ofre til at stå frem og anmelde deres sager, så de skyldige kan blive retsforfulgt. Forhåbentligt vil det også kunne medføre en øget opmærksomhed på vores medmenneskers grænser i seksuelle situationer.

Dermed ville vi være på vej mod et samfund med øget respekt for individets ukrænkelighed og retten til at bestemme over egen krop.

-----

Birgitte Arent Eiriksson (født 1970) er vicedirektør og advokat i Justitia. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgitte Arent Eiriksson

Direktør, Justitia, advokat, medlem, Dataetisk Råd, Etisk Råd, Borgerretsfonden og SIRI-Kommissionen 4.0
cand.jur. (Københavns Uni. 1996), Master of Public Governance (CBS)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024