Blinde Poul Erik: I mange år overvejede jeg at lade være med at stemme

Poul Erik Lundquist tager sin beigefarvede vinterjakke ned fra knagen. Han slukker lyset i gangen og tager fat om den hvide stok. I opgangen til Østerbro-lejligheden lyner han jakken op og gør sig klar til at gå de knapt 500 meter fra sit hjem på Randersgade til Strandvejsskolen, som er hans valgsted. Han gør det hele uden tøven – også selvom der er mørkt bag hans øjenlåg.

Den gamle valglov var rædselsfuld for blinde. Sommetider overvejede jeg slet ikke at stemme.

Poul Erik Lundquist

Poul Erik er nemlig blind.

Ved de sidste 11 valg har han måttet tvinge sig selv ned til stemmeboksen på grund af en lov, som, han mener, var krænkende for blinde og svagsynede.

Reglerne for blinde og svagsynedes deltagelse i valg har længe været et omdiskuteret emne. Næstformanden for Dansk Blindesamfund, John Heilbrunn, mener også at loven var krænkende.

”Loven foreskrev for det første, at det er påkrævet for blinde og svagsynede at have to valgtilforordnede med ind i stemmeboksen. Og for det andet skulle man tydeligt sige, hvem man stemte på, hvilket betød, at naboen i stemmeboksen ved siden af også kan høre det. Det var simpelthen grotesk, at andre skulle vide, hvad synshandicappede stemte på,” siger han og fortsætter:

“Jeg er glad for, at loven nu er blevet ændret, så vores medlemmer ikke længere vil afholde sig fra at stemme til valg. Den frustration, som de oplevede før, er nu forsvundet. Vi er meget tilfredse med, at have vundet den kamp,” siger han.

Hvilken Pernille stemmer du på?
I årene mellem 1924 og 1948 fik blinde og svagsynede indført en særlig ret til at medbringe en selvvalgt ledsager til at hjælpe sig med at sætte krydset til alle valg og folkeafstemninger. Den selvvalgte ledsager var typisk en ægtefælle, et barn eller en god ven.

Loven blev imidlertid ændret i år 2009 af daværende velfærdsminister Karen Jespersen. Herefter blev det et krav, at der udover den selvvalgte hjælper som minimum skulle være en valgtilforordnet eller anden myndighedsperson med i stemmeboksen.

Da loven foreskrev, at stemmeafgivelsen skulle tilkendegives udtrykkeligt, betød det, at hvor vælgeren førhen kunne hviske krydsets placering til ledsageren, skulle vedkommende nu sige det så højt, at begge personer kunne høre det – og dermed også de øvrige vælgere i stemmeboksene ved siden af.