Forsvarsminister: Vi har ammunition nok og "et af verdens bedste forsvar"

Der har ikke været tid til megen refleksion, siden Morten Bødskov 4. februar trådte ind på forsvarsministerkontoret på Holmens Kanal 9.

På Bødskovs femte arbejdsdag gik Forsvaret op i det højeste alarmberedskab siden Den Kolde Krig. På syvendedagen præsenterede han sammen med statsministeren planerne om at tillade amerikanske soldater på europæisk jord.

På dag 21 angreb Rusland Ukraine, og 31 dage efter sin første arbejdsdag som forsvarsminister kunne han se sin chef fremlægge et nationalt kompromis, der vil tilføre milliarder af kroner til dansk forsvar over de næste ti år.

Søndag kunne han fejre dag 100 på posten. I den anledning har Altinget fanget den nye minister på en rolig dag på ministerkontoret ind i mellem et møde med 40 andre landes forsvarsministre i Tyskland og et besøg hos de omkring 800 danske soldater, der for få uger siden blev sendt til Letland.

Undervejs til og fra Nato-møder i Bruxelles og troppebesøg i blandt andet Baltikum og Irak har han dog også gjort sig nogle tanker om det danske Forsvar generelt, dansk forsvarspolitik og det kommende nye forsvarsforlig.

For mig og for regeringen er Forsvaret hverken rødt eller blåt. Vi har ét forsvar, uanset hvem der sidder på posten. Vores fornemste opgave er at sikre et forsvar, der gør Danmark bedre i stand til at håndtere de udfordringer, vi står overfor, end vi var før forsvarsforliget.

Morten Bødskov
Forsvarsminister, MF, S

”For mig og for regeringen er Forsvaret hverken rødt eller blåt. Vi har ét forsvar, uanset hvem der sidder på posten. Vores fornemste opgave er at sikre et forsvar, der gør Danmark bedre i stand til at håndtere de udfordringer, vi står overfor, end vi var før forsvarsforliget,” fastslår Morten Bødskov og fortsætter:

”På baggrund af de udfordringer, som Forsvaret og Danmark står overfor, er det min opgave at få identificeret og defineret nogle meget klare mål. Og så sørge for, at flest muligt bevæger sig i retning af dem.”

Bødskovs forgænger på posten, Trine Bramsen (S), var til sidst ikke særlig populær i manges øjne. Flere borgerlige partier forlangte igen og igen hendes afgang. Og internt var begejstringen over ministeren til sidst også meget begrænset.