Borgerservice, inklusion og cyberforsvar: Få tre nedslag fra kommunal digitaliseringsdag

Et opråb om at involvere kommuner i landets cyberforsvar, fem nye pejlemærker for borgerservice og et stort fokus på inklusion i Digitaliseringsstyrelsen. Her er tre nedslag fra en digitaliseringsmesse for landets kommuner.

Christian Harsløf er direktør i KL med ansvar for blandt andet borgerservice og digitalisering. Han var med til at præsentere fem nye pejlemærker for kommunerne på digitaliseringsmesse i Odense.&nbsp;<div><br></div>
Christian Harsløf er direktør i KL med ansvar for blandt andet borgerservice og digitalisering. Han var med til at præsentere fem nye pejlemærker for kommunerne på digitaliseringsmesse i Odense. 

Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Oplæggene var mange og alsidige, da landets kommuner i sidste uge mødtes til digitaliseringsmesse i Odense.

Altinget var også med, og her er tre nedslag fra de oplæg, som vi lyttede med på. 

Danmark er nødt til at tænke kommunerne ind i et fælles cyberforsvar. Hvis ikke risikerer kommunerne at blive bagdøren ind for cyberkriminelle angreb mod Danmark.

Så klar er talen fra KL, og pointen blev uddybet på et oplæg om det digitale selvforsvar i Odense Congress Center.

“Det her handler meget om, at vi faktisk er bekymrede for, om vi kan følge med det trusselsbillede, vi kan se udvikler sig vanvittigt i øjeblikket,” sagde Christian Christensen, der er programleder for Sikkerhedsprogrammet i KL. 

Det her handler meget om, at vi faktisk er bekymrede for, om vi kan følge med det trusselsbillede, vi kan se udvikler sig vanvittigt i øjeblikket.

Christian Christensen
Programleder for Sikkerhedsprogrammet i KL

Derfor forsøger KL at udbrede denne pointe overfor politikere og statslige myndigheder.

“Der er også en ny national cyber- og informationssikkerhedsstrategi, der skal gælde fra 2024 og frem, under opsejling, men de får ikke øje på kommunerne," sagde han og uddybede: 

Samtidig beder KL om, at staten stiller nogle minimumskrav for cyber- og informationssikkerhed til kommunerne.

“Det er meget, meget atypisk KL at gå ud og sige, kære stat, vil I ikke stille nogle krav til os, men det er jo netop, fordi der simpelthen er nogle basale discipliner, som der skal være styr på,” sagde Christian Christensen.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024