Debat

KL: Samfundet er først sikret mod kriser, når der er taget hånd om alle 

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab bør hurtigst muligt melde ud, hvordan ældre borgere skal sikres, hvis en krise rammer. Det skylder staten at vejlede landets kommuner om, så alle kan føle sig trygge, skriver Birgit S. Hansen.

For kommunerne er det endnu uklart, hvad der kan forventes fra staten, og hvad vi skal stå for lokalt, skriver Birgit S. Hansen.
For kommunerne er det endnu uklart, hvad der kan forventes fra staten, og hvad vi skal stå for lokalt, skriver Birgit S. Hansen.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Birgit S. Hansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

At der hersker et nyt trusselsbillede, som vi alle skal forberede os på, er velkendt for de fleste.

Forsvarsministeren har fortalt, at vi skal kunne klare os hjemme i tre dage, og Beredskabsstyrelsens pjece ’Forberedt på kriser' fortæller os hvordan.

Vi har brug for svar. Brug for rådgivning og sparring. Brug for uddybende og klare retningslinjer.

Birgit S. Hansen
Formand, KL’s Klima- og Miljøudvalg, borgmester, Frederikshavn Kommune

Og det er godt, at det bliver kommunikeret tydeligt ud til danskerne, så vi bedst muligt kan forberede os på en eventuel krise; problemet er bare, at det ikke er alle, der kan det.  

For hvad med vores ældre borgere, som bor på plejehjem, botilbud eller er afhængige af hjemmepleje og ikke selv kan tage ansvar for at sikre deres egen overlevelse? Hvor efterlader det dem, hvis ekstreme vejrhændelser eller cyberangreb rammer landet?

Som samfund skal vi stå klar til at tage hånd om de borgere.

For både de ældre, deres pårørende og personalet i ældreplejen skal føle sig trygge ved, at lokale beredskaber hurtigt kan blive aktiveret, hvis krisen rammer, så ingen af vores ældre kommer til at mangle den nødvendige hjælp. 

Hvor er den nationale plan? 

I kommunerne spiller vi en central rolle i at sikre hverdagens velfærd i ældreplejen – men lige nu stiller vi os selv spørgsmål, der burde være svaret på for længst:

Hvad kan vi forvente fra nationalt hold, og hvor meget beredskab skal vi stå for lokalt?

Temadebat

Hvor meget skal danske plejehjem preppe?
Danskerne skal kunne klare sig i tre dage, hvis Danmark bliver ramt af ekstreme vejrhændelser eller angreb på kritisk infrastruktur. Men spørgsmålet om, hvordan danske velfærdsfunktioner forbereder sig på en krisesituation, synes mere uklart. 

For hvordan skal plejehjem og ældreplejen oversætte beredskabets anbefalinger om at forberede sig på en krise? Det spørger Altinget Ældre om i denne temadebat.

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner. Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler. Ønsker man at deltage i debatten, kan der skrives til Katja Gregers Brock.

Skal vi opbygge egne beredskabslagre med mad og vandforsyninger, anskaffe nødgeneratorer og brandudstyr og skaffe beskyttelsesrum? Hvordan sikrer vi medicinlagre, og at livsvigtige hjælpemidler er tilgængelige?

Vi har brug for svar. Brug for rådgivning og sparring. Brug for uddybende og klare retningslinjer.

Men i stedet får vi i kommunerne ofte forskellige og usammenhængende anbefalinger fra politiet, beredskaberne og en række organisationer, som alle har deres egen mening om, hvad vi skal gøre. 

Derfor har vi længe efterlyst en national, koordineret plan fra Beredskabsstyrelsen og staten, som favner hele spektret af beredskab.

Vi skylder de ældre et ansvarligt beredskab

Nu er det på tide, at vi som samfund tager ansvar for at sikre et robust og sammenhængende beredskab, der beskytter vores ældre i en tid, hvor usikkerheden om fremtiden kun synes at vokse.

For det må være et fælles mål at sikre, at ingen står uden hjælp, hvis en krise rammer.

Birgit S. Hansen
Formand, KL’s Klima- og Miljøudvalg, borgmester, Frederikshavn Kommune

For det må være et fælles mål at sikre, at ingen står uden hjælp, hvis en krise rammer.

Samtidig skal de pårørende have vished om, at deres kære er i trygge hænder, mens ledere i ældreplejen skal vide, hvilke ressourcer og retningslinjer de kan støtte sig til.  

Derfor har vi brug for en klar udmelding fra det nyoprettede Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab.

Hvilke konkrete kriser skal vi forberede os på, og hvordan samarbejder vi bedst om det nationalt og lokalt?

Nu er ikke tiden til at nøle – for først når vi har sikret, at alle er taget hånd om i en krise, er vi sikret som samfund.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgit S. Hansen

Borgmester (S), Frederikshavn Kommune, formand, KL's Klima- og Miljøudvalg, næstformand, Business Region North Denmark
sygeplejerske (Århus Kommunehospitals Sygeplejeskole 1992)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024