Analyse af 
Martin Breum

Breum: Aki-Matildas sprog-aktion i Folketinget afdækker nye udfordringer for rigsfællesskabet

Aki-Matilda Høegh-Dams insisteren på at tale grønlandsk fra talerstolen i Folketinget har givet anledning til løftede øjenbryn. Men set i bagklogskabens klare lys kan sprog-aktionen næppe være kommet bag på nogen, skriver Martin Breum.

Vi så med Aki-Mathildas aktion, hvordan det især kan virke som stærk kost på mange i Danmark, når fokus på egenart, etnicitet, sprog og historiske rødder bliver udtalt, skriver Martin Breum.
Vi så med Aki-Mathildas aktion, hvordan det især kan virke som stærk kost på mange i Danmark, når fokus på egenart, etnicitet, sprog og historiske rødder bliver udtalt, skriver Martin Breum.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Martin Breum

Aki-Matilda Høegh-Dam er siden hendes første dag i Folketinget efter valget i 2019 blevet kendt som udfordreren fra Grønland, der uforfærdet insisterer på at forfægte, det hun anser for sin og andre grønlænderes retmæssige plads i kongeriget.

Og gerne på utraditionel vis, som da hun valgte at tale grønlandsk fra Folketingets talerstol.

Den parlamentariske dialog i folketingssalen brød dermed for en stund sammen midt under debatten om statsministerens årlige redegørelse for rigsfællesskabets tilstand, men Aki-Matilda Høegh-Dam anser det ikke for at være hendes ansvar.

Tværtimod havde hun ifølge egen forklaring på forhånd anmeldt til Folketingets præsidium, at hun ville tale grønlandsk netop ved denne lejlighed. Præsidiet havde altså, som sagen indtil nu er præsenteret, haft tid til at engagere en tolk, men havde ikke ageret på muligheden. 

{{toplink}}
Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Arktis

Læs også

"Jeg er folkevalgt fra Grønland. Grønland er et valgdistrikt i sig selv. Jeg fører valgkamp på grønlandsk. Men jeg kan ikke repræsentere mit folk i Folketingssalen på det sprog, der er det officielle sprog i Grønland. Det ser jeg bare noget forkert i," sagde Aki-Matilda Høegh-Dam til Ritzau.

Både Enhedslisten og Liberal Alliance støtter hendes grundsynspunkt, at det bør være muligt at tale grønlandsk og færøsk i Folketinget med simultantolkning. Folketingets præsidium skal diskutere sagen 14. juni.

En del anså tydeligvis Høegh-Dams aktion for barnlig og unødigt antagonistisk, et billigt mediestunt. Andre vil givetvis opfatte den som en påmindelse om behovet for fornyelse af det rigsfællesskab, statsministeren redegjorde for.

Aki-Matilde Høegh-Dam og en del i Grønland mener eksempelvis ikke, at "rigsfælleskab" er et dækkende begreb, men alene et retorisk dække over historisk grundfæstede og aldrig aflivede magt-ubalancer og manglende ligeværdighed mellem de to dele af riget.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024