Brian Mikkelsen: Der er sket et stort skred i armslængdeprincippet

Hvilket kulturelt danmarkskort vil du gerne give videre til de kommende generationer? Hvordan kan kulturen opnå en øget vægt på den politiske dagsorden? Og har vi brug for armslængden i forvaltningen af kultur?

Det er nogle af de spørgsmål, der stilles til en række kulturaktører i debatbogen "Et spørgsmål om kultur" af museumsinspektør Merete Sanderhoff, der netop er udkommet på Gads Forlag.

Bogen består af interviews med i alt 42 kulturaktører og politiske personligheder - deriblandt Kasper Holten, Olafur Eliasson, Knud Romer, Rane Willerslev og Maria Rørbye Rønn.

Altinget bringer her uddrag af fem interviews, hvor de hver især besvarer spørgsmålet om, hvorvidt vi har brug for armslængden i forvaltningen af kultur.

Det er noget af det, jeg forsøger at vise, når jeg samarbejder med Anders Fogh og giver ham lov til at træffe alle beslutninger om sit eget portræt. Så bliver det kunstneriske resultat virkelig mærkeligt. 

Simone Aaberg Kærn
Kunstner

BRIAN MIKKELSEN (Foto: Dansk Erhverv)
Direktør for Dansk Erhverv. Forhenværende kulturminister 2001-2008.

Har vi brug for armslængden i forvaltningen af kultur?
Ja, men jeg mener samtidig, at mange kulturfolk er for hellige med det. Når der er tale om offentlige penge, har man fra politisk side et – synes jeg – fair ønske om at sætte nogle overskrifter på, hvad pengene bliver brugt til.

Men armslængde helt yderst, i forhold til hvem der modtager penge, den skal der selvfølgelig værnes om. For det er der ingen politikere, der skal bestemme. Det bliver usundt, og det ville heller ikke være kvalificeret.

Armslængden er blevet diskuteret meget på det seneste, blandt andet i lyset af den ny public service-aftale. Er der efter din mening sket et skred i den tid, du har været i politik?

Ja, der er sket et stort skred. Der var meget mere integritet i begrebet, i den tid jeg var kulturminister. Der kunne jeg bruge det som minister, hvis andre politikere ville blande sig. Men i de senere år har specielt Dansk Folkeparti, men også andre partier, skubbet til armslængden. De lader, som om de respekterer den, men bryder den i praksis med forskellige politiske ønsker og krav.