Corydon kritiserer voksende EU-budget

POSITION: Regeringen vil ikke imødekomme EU-Kommissionens ønske om ekstra 11,2 milliarder euro til årets budget. Danmark sigter efter at få mulige ekstrabevillinger bragt så langt ned som muligt, lyder det fra finansminister Bjarne Corydon (S).
Når EU stiller skrappe krav til medlemsstaternes budgetter, må EU også selv sørge for, at kassen stemmer, mener finansminister Bjarne Corydon (S).
Når EU stiller skrappe krav til medlemsstaternes budgetter, må EU også selv sørge for, at kassen stemmer, mener finansminister Bjarne Corydon (S).Foto: ft.dk
Michael Hjøllund
Det er uholdbart, at EU-Kommissionen beder om flere penge til dens 2013-budget, når medlemslandene selv skal stramme bæltet ind, mener finansminister Bjarne Corydon (S).

"Der er et skrigende misforhold mellem de krav, man vedtager at stille til hinanden i EU, og den adfærd, man selv udviser i de fælles budgetter," sagde Bjarne Corydon på et møde i Europaudvalget onsdag.

De hårde ord falder forud for et rådsmøde mellem EU-landenes finansminstre, som skal tage stilling til, om EU-Kommissionen skal have tilført ekstra penge til budgettet for 2013. EU-Kommissionen har bedt om 11,2 milliarder euro for at betale sidste års regninger og for at dække ekstra udgifter.

Gennemføres EU-Kommissionens forslag betyder det, at Danmarks bidrag i 2013 øges med ca. 1,7 milliarder kroner til i alt 22 milliarder.

To-trins-raket
Forhandlingen om ændringsbudgettet for 2013 er delt op i to runder: Én runde, der begynder i maj, og en anden runde sidst på året. I første omgang vil det irske formandsskab stille forslag om, at dette års budget får tilført ekstra 7,3 milliarder euro.  

Fakta
Sagen kort

I december blev der opnået enighed om EU's 2013 budget.

Samtidig blev det vedtaget, at EU-Kommissionen i foråret skulle komme med et ændringsbudget, da det stod klart, at der var ubetalte regninger for 2012, som skulle håndteres.

I april fremlagde EU-Kommissionen et ændringsbudget, der er 11,2 milliarder euro større end det aftalte budget for 2013. Af de ekstra midler skal op mod 2,9 milliarder euro bruges på at betale regninger fra 2012, mens resten skal dække ekstra udgifter for dette år.

I begyndelsen af maj blev EU-Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet enige om, at dele ændringsbudgettet op i to runder, sådan at der forhandles om dele af Kommissionens ønsker nu, mens resten udskydes til slutningen af året.

Står det til den danske regering, bliver det beløb dog langt mindre. Danmark vil arbejde for, at den første runde af bevillinger bliver så lille som mulig, fortalte Bjarne Corydon på udvalgsmødet.

"Vi vil forsøge at få det her beløb så langt ned som muligt og få det til at holde sig inden for de rammer, vi nu engang har aftalt, så det kun kommer til at dreje sig om veldokumenterede og akutte udeståender fra 2012," slog ministeren fast på udvalgsmødet.

Der er et skrigende misforhold mellem de krav, man vedtager at stille til hinanden i EU, og den adfærd, man selv udviser i de fælles budgetter.

Bjarne Corydon (S)
Finansminister

EU-Kommissionen anslår, at ubetalte regninger fra 2012 udgør op til 2,9 milliarder af de manglende 11,2 milliarder euro.

Intet pengetræ i Bruxelles
Regeringens kritik af EU's budgetdicilplin får støtte fra brede dele af oppositionen. Både Venstre, Konservative og Liberal Alliance støtter finansministerens mandat.

"Måden, man normalt betaler et overforbrug på, er ved at spare andre steder. Sådan gør vi det herhjemme, sådan gør folk det i deres private husholdninger, og mig bekendt står der ikke noget pengetræ i Bruxelles," sagde Lene Espersen, EU-ordfører for Konservative.

Enhedslisten og Dansk Folkeparti støttede ikke mandatet.

Den 14. maj mødes EU-landenes økonomi- og finansministre for at diskutere EU's ændringsbudget for 2013.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarne Corydon

Adm. direktør, chefredaktør, Dagbladet Børsen, fhv. finansminister og MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2000)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024