Cyprioter: Korruption værre end pandemien

Selv om pandemien martrer befolkningerne over alt i EU, er der i ét medlemsland noget, der bekymrer endnu mere: Korruption.

Militærparade på Cyperns selvstændighedsdag 1. oktober. Korruption er for flest cyprioriter et større problem end pandemien.
Militærparade på Cyperns selvstændighedsdag 1. oktober. Korruption er for flest cyprioriter et større problem end pandemien.Foto: Rasmus Nielsen/Altinget.dk
Rasmus Nielsen

CYPERN: Korruption er det største problem i EU-landet Cypern, mener flest blandt befolkningen. Det fremgår af en frisk meningsmåling fra det statslige tv-selskab CyBC.

Corona-pandemien, der ellers har lukket store dele af landet og medført udgangsforbud fra kl. 23 til 05, er henvist til en andenplads. I det Corona-regulerede land må man kun gå ud to gange om dagen á tre timer, når man forud har sendt en SMS til myndighederne.

Blandt de 1.400 adspurgte anfører 28 procent, at korruption er republikkens største problem. Pandemien anføres af 26 procent, mens økonomien nævnes af 18 procent. Den tyrkiske besættelse siden 1974 af den nordlige det af øen i det sydøstlige Middelhav anføres af 17 procent.

Presset præsident
Mere end halvdelen af cyprioterne - 52 procent - svarer i meningsmålingen, at de tror, korruption altid vil være et problem i landet. Andre 39 procent tror dog på, at man slipper af med korruptionen.

30. maj er der parlamentsvalg, og på forhånd har det regerende, konservative parti Disy et lille forspring. Der er dog en udtalt utilfredshed med partiets leder 1997-2013, den 74-årige præsident Nicos Anastasiades. 66 procent af alle de adspurgte vælgere i tv-stationens meningsmåling er således utilfredse med den måde, præsidenten varetager sine opgaver på.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024