Dan Jørgensen skal sikre billigere boliger i Europa. Hans chef kalder på hurtig handling

Flere danske aktører ser store muligheder i, at Dan Jørgensen får tildelt både energi- og boligområdet i den nye EU-Kommission. Energipriser hænger tæt sammen med prisen på at bo, lyder det.

Det var ventet, at Dan Jørgensen skulle blive energikommissær. Men at den fynske socialdemokrat også får boligporteføljen oveni, kom som en overraskelse for mange.
Det var ventet, at Dan Jørgensen skulle blive energikommissær. Men at den fynske socialdemokrat også får boligporteføljen oveni, kom som en overraskelse for mange.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann Nielsen

Danmarks kommende EU-kommissær jubler over at have fået den portefølje, han "allerhelst ville have". Nemlig energi.

Men selvom energi uden tvivl bliver et vigtigt område, får Dan Jørgensen også ansvar for et andet stort politikområde.

Socialdemokraten er nemlig også udpeget til at skulle være EU’s første boligkommissær nogensinde.

"Millioner af unge mennesker og familier har svært ved at finde betalbare boliger i hele Europa. Der er brug for, at vi tager os af det øjeblikkeligt," skriver kommissionsformand Ursula von der Leyen i sin opgavebeskrivelse til Dan Jørgensen.

Selv lød Dan Jørgensen en anelse overrasket over, at boligporteføljen var havnet hos ham.

Efter udpegelsen fortalte han, at han på forhånd havde tænkt, at han gerne ret hurtigt ville have et møde med den kommende boligkommissær stablet på benene.

Det møde kan han nu holde i sit eget hoved.

"Det nye fokus på boliger fra EU-Kommissionen afspejler, at EU løbende skal være med til at gøre en positiv forskel i menneskers hverdag, der hvor de oplever problemer," udtaler Dan Jørgensen om sit nyt job og fortsætter:

"Der er en sammenhæng mellem energiporteføljen og boligområdet. En af de vigtigste faktorer i prisen på at bo og bæredygtigheden af en bolig er netop energiforsyningen. Flere boliger skal i fremtiden have adgang til billig og grøn energi."

Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra By og Bolig

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024