Danmark går imod udvandede biobrændstofregler

BRUXELLES: Det er bare ikke godt nok. Det er konklusionen fra den danske regering til et udspil om bæredygtighedskrav til biobrændstoffer, som skal stemmes igennem EU's Ministerråd i næste uge.

Forslaget skulle sørge for, at der blev skabt en bevægelse væk fra at hælde såkaldte førstegenerationsbiobrændstoffer som majs og sukker i tanken, når EU skal opfylde sin målsætning om mindst ti procent vedvarende energi i transportsektoren i 2020. Brugen af den slags biobrændstoffer kædes sammen med afskovning og stigende fødevarepriser, samtidig med at der er tvivl om deres egentlige CO2-reducerende effekt.

Alligevel vil et flertal blandt EU-ministre støtte, at man hæver loftet for, hvor stor en andel af transportmålene, der må opfyldes ved hjælp af de udskældte brændstoffer, fra fem til syv procent. Samtidig fjernes bindende mål for mere klimavenlige anden- og tredjegenerationsbiobrændstoffer fra for eksempel alger eller affald.

Ingen CO2-effekt
Udvandingen gør, at Danmark vil stemme imod forslaget.

"Vi må huske på, at meningen med forslaget er, at det skal håndtere nogle af de negative sideeffekter, der kan være ved nogle typer af biobrændstoffer," siger klima- og energiminister Martin Lidegaard (R).

"Jeg kan ikke støtte et forslag, der ikke reelt medvirker til at nedbringe CO2-udledningen fra transportsektoren, og som heller ikke skubber på, så vi får et europæisk iblandingskrav af avancerede biobrændstoffer," siger ministeren.

Vi har ikke skabt et monster, men vi har skabt en branche, som udelukkende er opstået på grund af de subsidier, de får på grund af de her bæredygtighedskrav. Og nu kan man ikke få sig selv til at gøre det, der er rigtigt og nødvendigt for at sikre, at man faktisk når det, man ville med politikken, nemlig at få skabt et bæredygtigt, vedvarende energimarked for transport. Det er ret sørgeligt.

Jeppe Juul
Transportmedarbejder, Det Økologiske Råd

EU's egen skyld
Transportmedarbejder Jeppe Juul fra Det Økologiske Råd er skuffet over, at ministrene slækker på kravene. I dag udgør førstegenerationsbiobrændstoffer 4,7 procent af brændstofmarkedet. Det betyder, at der bliver plads til at udvide brugen i stedet for at begrænse den.

"Hvis vi havde holdt os til Kommissionens oprindelige mål om et fem procents-loft, så havde vi været med til at få stoppet yderligere udvikling af førstegenerationsbiobrændstoffer," siger han.

Samtidig gør han klart, at EU står i en selvforskyldt situation, fordi der i mange EU-lande er givet stor støtte til en omlægning af landbruget til førstegenerationsbiobrændstoffer.

"Vi har ikke skabt et monster, men vi har skabt en branche, som udelukkende er opstået på grund af de subsidier, de får på grund af de her bæredygtighedsmål. Og nu kan man ikke få sig selv til at gøre det, der er rigtigt og nødvendigt for at sikre, at man faktisk når det, man ville med politikken, nemlig at få skabt et bæredygtigt, vedvarende energimarked for transport. Det er ret sørgeligt," siger han.

Dobbelt op
Hos Dansk Energi er EU-chef Ulrich Bang særligt nervøs over et andet aspekt af forslaget. Han hæfter sig ved, at ministrene åbner for, at brug af avancerede biobrændstoffer kan tælle ekstra i klimaregnskabet, så det bliver lettere at opfylde målet. Han mener, at det udvander den overordnede målsætning om, at vedvarende energi skal tegne sig for mindst 20 procent af forbruget i EU i 2020.

"Det er en måde at komme lettere om målet for vedvarende energi. Det, synes vi helt principielt, er et stort problem," siger han.

Samtidig beklager han også kraftigt, at der ikke kommer til at være bindende krav om brug af mere forfinede biobrændstoftyper.

"Vi havde rigtig gerne set, at der var et fast mål for avancerede biobrændstoffer. Det havde været rigtig vigtigt i forhold til det europæiske marked, og det havde været en måde, man kunne komme uden om den her dobbelttælling på," siger Ulrich Bang.

Ministrene har ikke sagt det sidste ord i sagen, men skal blive enige med Europa-Parlamentet, der har vist sig mere progressive. Processen kompliceres dog af, at parlamentarikerne ikke har kunnet blive enige om at give deres ordførere på området mandat til at føre forhandlingerne med Rådet.

Konsekvensen er, at Parlamentet reelt er stillet over for et valg mellem at acceptere ministrenes udspil eller at indgå i en længere, kompliceret forligsprocedure, som med stor sandsynlighed vil skyde beslutningen over på den anden side af parlamentsvalget til maj.