Officer i hæren: Danmarks kreative bogføring af Nato-bidraget er skamløs

For ikke at glemme, at Løkke i en kommentar til Trump på Twitter brugte vores faldne soldater i Afghanistan som skjold for ikke at leve op til vores internationale forpligtelser:

"And – as I told you at the NATO sumit in Bruxelles last year – we have had (proportionally) exactly the same numbers of casualties in Afghanistan as US (…). We will not accept that our defence willingness is only about percentages". (Twitter 22/08/2019)

Det er altså efterhånden en tradition for Danmark at finde på dårlige og skamløse undskyldninger for ikke at betale det, vi har lovet – for Danmark, danskernes og Europas sikkerhed. Man kan passende spørge, om vi kunne finde på ikke at betale kontingentet til EU? Næppe.

Nu er undskyldningen – i stedet for faldne soldater og udviklingsbistand som betaling for Nato-løftet – at også bidrag til andre landes forsvar skal tælle med.

Dette på trods af, at det er med til at svække vores eget forsvar, idet vi (og det anfægter jeg ikke behovet for) sender vores materiel til ukrainerne. Det går dog for langsomt med at erstatte det, og flere af vores nære allierede har dumpet finten.

Det er pinligt og skamløst, at Danmark fortsætter traditionen med kreativ bogføring af vores forsvarsudgifter

Caspar Stefani

Noget så enkelt som administrative køretøjer, som vores enheder og soldater eksempelvis bruger til at komme på skydebanen og på kurser, er en mangelvare. Det skaber enorme frustrationer, fordi uddannelsesplanlæggere bruger tid på at forsøge at skaffe biler i stedet for at planlægge uddannelse og være til stede blandt soldaterne. For slet ikke at tale om de operative køretøjers tilstand, eksempelvis CV90'eren.

Vi nærmer os med hastige skridt toårsdagen for den russiske invasion af Ukraine, og selvom danske politikere efter eget udsagn har vågnet op til den nye virkelighed og sagt, at de gerne vil prioritere Forsvaret, er der stort set intet sket udover løfter om penge, der først om nogle år kommer til at have en effekt.

Efter sigende sidder forligskredsen i disse uger og forhandler om vilkårene for de ansatte, som man i årevis har ladet stå til, selvom Forsvarets ansatte, fagforeninger og eksperter har råbt vagt i gevær.

Den første delaftale for forliget, og måske også den vigtigste om fastholdelse og rekruttering, har vist sig at være en kop te så tynd, at tebrevet knap har rørt vandet. Soldaternes fagforeninger har alle kritiseret den, og der er intet konkret om, hvordan de vil stoppe blødningen af personel. Intet om fastholdelse og bedre vilkår som jeg eksempelvis skrev om før sommerferien her i Altinget.

Det virker ærligt talt useriøst. Der er intet i delaftalen, som holder på vores folk. Det er snik-snak formuleret så langt væk fra virkeligheden, at man skulle tro, det var en vittighed. 

Intet er aftalt på de adskillige kritiske mangler, som Forsvaret har. Og værst af alt kan man frygte, at de mange ministerrokader resulterer i en endnu langsommere og dårligere implementering, end det vi har set indtil videre.

Det er alt i alt pinligt og skamløst, at Danmark fortsætter traditionen med kreativ bogføring af vores forsvarsudgifter, alt imens politikerne puster sig op og taler med store ord om, hvor ambitiøse de er på Forsvarets vegne.

Vi sløser stadig med forliget på trods af krigen i Ukraine har stået på snart i to år. Man skulle faktisk tro, at vi er tilbage i 90'erne og alt bare ånder fred og idyl.

Caspar Stefani er forhenværende kandidat til Folketinget og Københavns Borgerrepræsentation for Konservative.