Danske Patienter: Myter risikerer at forplumre debatten om en ny struktur for sundhedsvæsenet

2. Myte: "Kommunerne er bedre end hospitalerne til at drive det nære sundhedsvæsen"

Faktum: Opgaverne vil fortsat blive varetaget af det samme personale, som patienterne i dag møder og er glade for, og det vil foregå i de samme institutioner og med de samme ledere.

Det er ikke hospitaler, der skal drive plejehjem, og bygningerne forbliver lokale. Ingen taler om at lave "superplejehjem" langt væk fra borgernes lokalmiljø.

3. Myte: "Ved at centralisere, mister patienter muligheden for at være i dialog med politikere lokalt"

Faktum: De nye sundheds- og omsorgsregioner vil blive suppleret af politiske nærhedsudvalg, der lokalt skal være i dialog med borgere, ældreråd og handicapråd. Dette sikrer, at de lokale perspektiver bliver bragt ind i beslutningsprocesserne, og at borgernes stemmer bliver hørt.

4. Myte: "Otte til ti regioner vil skabe konkurrence og lønspiral mellem regionerne samt en stor administrativ byrde"

Faktum: En stærkere national planlægning, loft over ansættelser og en national styring af digitalisering og data vil sikre, at vi undgår administrative byrder og ineffektiv konkurrence mellem regionerne. Dette vil samtidig fremme en smidigere afregning og bedre datadeling mellem regionerne.

Adgang til læger, både almen og special, er enormt vigtigt for patienterne. 

Klaus Lunding
Formand, Danske Patienter

5. Myte: "Otte til ti sundheds- og omsorgsregioner vil føre til afspecialisering"

Faktum: De nuværende universitetshospitaler forbliver intakte, og den nationale planlægning vil fortsat sikre høj specialisering. Samtidig kan større enheder, der varetager sundheds- og omsorgsopgaver, bedre tiltrække og fastholde højt kvalificerede sundheds- og plejeprofessionelle.

Det kan styrke fagligheden og specialiseringen over hele landet og gennem hele patientforløbet – også uden for de store universitetshospitaler.

6. Myte: "Der vil være massive transaktionsomkostninger ved omstruktureringen"

Faktum: Man må forvente, at politikerne er villige til at investere i en ny struktur, når de selv har nedsat en kommission til at komme for forslag.

Det er rigtigt, at der vil være omkostninger ved at ændre strukturen. Men kommissionen har påpeget, at disse omkostninger ofte bliver overdrevet.

De langsigtede gevinster, såsom bedre ressourceudnyttelse og mindre risiko for fejl og genindlæggelser, vil langt overstige de indledende omkostninger.

Vi kan også forvente en bedre koordination, færre gentagelser af undersøgelser og mere effektive it-løsninger.

7. Myte: "Ældreområdet vil blive nedprioriteret i forhold til det højtspecialiserede, hvis det hele samles i én pengekasse"

Faktum: Dette er en bekymring, som vi deler, men virkeligheden er, at kommunerne allerede i dag ofte nedprioriterer ældreområdet.

Eksempelvis sparede 88 ud af 98 kommuner på ældreområdet i 2023. En ny struktur kan sikre en mere retfærdig prioritering og langsigtet finansiering, hvilket er nødvendigt i lyset af den demografiske udvikling.

8. Myte: "Bedre geografisk fordeling af læger er det vigtigste problem, der skal løses af Sundhedsstrukturkommissionen"

Faktum: Adgang til læger, både almen og special, er enormt vigtigt for patienterne. Hvis det kræver bedre vilkår for lægerne at lokke dem til de områder, hvor patienter i dag ikke har god nok adgang til lægehjælp, er det fornuftigt at gøre det.

Tag Sundhedsstruktur-kommissionens anbefalinger alvorligt og lyt til både eksperter og brugerne.

Klaus Lunding
Formand, Danske Patienter

Men det har i virkeligheden ikke noget med at gøre med struktur – og det sikrer ikke, at patienter i fremtiden vil opleve et sammenhængende forløb på tværs af sektorer. Det kunne politikerne indføre fuldstændigt uafhængigt af en sundhedsstrukturkommission.

9. Myte: "Der er ingen grund til at ændre for meget i organiseringen af almen praksis, for patienter er mest tilfredse med de traditionelle PLO-klinikker"

Faktum: En ny undersøgelse fra Danmarks Statistik om patienttilfredshed bliver brugt som argument for, at politikerne ikke bør give køb på de traditionelle PLO-klinikker ved at styrke muligheden for regions- og udbudsklinikker.

Undersøgelsen siger imidlertid intet om, hvilken kliniktype eller organisationsform patienterne foretrækker. Der er tale om geografisk bias, hvor patienterne ofte er mindre tilfredse i områder med dårlig lægedækning, hvor man ikke har frit valg af læge, fordi der ikke er nogen læger at vælge imellem.

Dette er tilfældet, der hvor der i dag findes regions- og udbudsklinikker. Problemet er derfor formentlig ikke kliniktypen, men de udfordringer med lægedækning, der præger visse områder.

Det er blot nogle af de myter, der skal manes til jorden, så vi kan få en faglig og faktabaseret debat. Vores opfordring til politikerne er klar: Tag Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger alvorligt og lyt til både eksperter og brugerne. Og vær ambitiøse og modige, når I lige om lidt indleder forhandlingerne om vores alles sundhedsvæsen.