Data-analyse: Overraskende få kandidater bruger Facebook professionelt
ANALYSE: Hvis de sociale medier skal flytte stemmer, må en professionel tilgang skabe de bedste resultater. Men mindre end 40 procent af kandidaterne bruger mediet professionelt i valgkampen, skriver Mikkel Krogsholm.
Mikkel Freltoft Krogsholm
PolitikerI takt med at flere og flere danskere er kommet på sociale medier, er debatten om, hvorvidt sociale medier vil være afgørende i politiske valgkampe, blusset op. I følge forskningen flytter det ikke stemmer, selvom mere end halvdelen af befolkningen ventes at bruge sociale medier i valgkampen.
Skal de sociale medier anvendes til at flytte stemmer, må en professionel tilgang alt andet lige skabe de bedste resultater. Med professionel tilgang mener jeg her, at kandidaterne er tilstede på Facebook med en professionel politiker-side og ikke kun med deres personlige profil
Derfor har jeg set lidt på, hvordan kandidaterne bruger Facebook på tværs af alder, uddannelse, beskæftigelse, og partier. Data er hentet fra DR og Altingets kandidat-database og viser, hvilke kandidater der har Facebook registeret, og om det er deres personlige profil, de har registreret, eller om det er en professionel politikerside på Facebook.
Alle tabeller er sorteret efter ”% med Facebookside”.
Skal de sociale medier anvendes til at flytte stemmer, må en professionel tilgang alt andet lige skabe de bedste resultater.
Mikkel Krogsholm
Tabel 1: Alder
Alder |
% på Facebook |
% med Facebookside |
% personlig profil |
18-29 |
65 |
51 |
14 |
30-39 |
68 |
51 |
17 |
40-49 |
63 |
42 |
21 |
50-59 |
52 |
26 |
26 |
60+ |
45 |
24 |
21 |
ALLE |
58 |
38 |
20 |
Ikke overraskende er det kandidaterne under 50 år, hvor flest er registreret i kandidatdatabasen med Facebook. Det er dertil de yngre kandidater, der har valgt at lade sige registrere med en Facebookside og ikke blot med deres private profil.
Det skyldes sandsynligvis, at de yngre kandidater kender mediet Facebook bedre og derfor kender mere til de muligheder, der er for at oprette separate professionelle og politiske sider. Dertil tror jeg også, at de yngre kandidater adskiller deres personlige liv fra deres professionelle liv på sociale medier, hvorimod de ældste kandidater primært er på Facebook på grund af politik.
Tabel 2: Uddannelse
Uddannelse |
% på Facebook |
% med Facebookside |
% personlig profil |
Kandidatuddannelse |
64 |
46 |
18 |
Bachelor-/diplomuddannelse |
59 |
39 |
20 |
Erhvervsuddannelse |
55 |
28 |
27 |
ALLE |
58 |
38 |
20 |
Det er de veluddannede kandidater, der bruger Facebook mest i deres valgkamp. Kandidater med bachelor- og kandidatgrader ligger over gennemsnittet, hvorimod kandidater med erhvervsuddannelse ligger under. Det er også de højst uddannede, der bruger Facebooks professionelle muligheder mest.
Tabel 3: Beskæftigelse
Beskæftigelse |
% på Facebook |
% med Facebookside |
% personlig profil |
Minister |
80 |
80 |
0 |
Folketingsmedlem |
79 |
59 |
20 |
Ordfører for et parti |
71 |
57 |
14 |
Studerende |
67 |
50 |
17 |
Leder |
64 |
36 |
29 |
Privat ansat/selvstændig |
55 |
33 |
21 |
Offentligt ansat |
52 |
32 |
20 |
Udenfor arbejdsmarkedet |
41 |
17 |
24 |
ALLE |
58 |
38 |
20 |
De professionelle politikere ved godt, hvad der virker, og hvordan man kommer bedst i dialog med vælgerne. Derfor er det også de politikere, der allerede er valgt ind, hvor flest har Facebook registreret.
Det er også politikerne, der bruger professionelle politikersider mest. Kandidater, der er registreret som ”uden for arbejdsmarkedet”, er de dårligste til at bruge Facebook og også dem, hvor forholdsmæssigt flest er registreret med en personlig profil.
Tabel 4: Partier
Parti |
% på Facebook |
% med Facebookside |
% personlig profil |
Radikale Venstre |
67 |
56 |
11 |
Alternativet |
59 |
51 |
8 |
Liberal Alliance |
56 |
46 |
10 |
Socialdemokratiet |
71 |
44 |
27 |
SF - Socialistisk Folkeparti |
66 |
41 |
25 |
Dansk Folkeparti |
63 |
36 |
27 |
Det Konservative Folkeparti |
60 |
36 |
24 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti |
58 |
32 |
26 |
Enhedslisten - De Rød-Grønne |
48 |
30 |
18 |
Kristendemokraterne |
29 |
9 |
21 |
Udenfor partierne |
12 |
6 |
6 |
ALLE |
58 |
38 |
20 |
Det er Radikale, Alternativet og Liberal Alliance, der har procentvis flest kandidater med professionelle politikersider. Alle tre partier har godt fat i by-segmentet og dermed også de mere digitale vælgere og kandidater.
---
Mikkel Freltoft Krogsholm er direktør i 56North, som hjælper virksomheder med at analysere data. Han er tidligere medlem af Liberal Alliances hovedbestyrelse. På Altinget skriver han analyser om dansk politik med udgangspunkt i alt fra støvede registerdata til sociale medier. Analysen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.