"De unge kæmper for retten til at leve": Se hele debatten om fremtidens udviklingsbistand ved Europas østlige grænser
Den danske støtte til vores østlige naboer skal styrkes, så vi fastholder det europæiske demokrati og lukker ned for Putin. Men samtidig må rigide regler fra EU ikke spænde ben for landenes udvikling, lyder nogle af pointerne fra Altingets debatpanel.
Frederik Gjersen Hansen
JournalistDanmark skal styrke østsamarbejdet og give vores naboer et seriøst perspektiv mod at blive en del af EU.
På den måde kan vi slukke for Putins propagandamaskine og styrke de demokratiske værdier i Europa, som skaber en bedre fremtid for eksempelvis unge ukrainere.
Men vi skal undgå, at vores lovgivning spænder ben for jobskabelsen i krigshærgede lande, som ikke har musklerne til at følge med standarderne fra Bruxelles.
Det er nogle af pointerne i debatten om, hvilken rolle udviklingsbistanden skal spille langs Europas østlige grænser.
"Hvis vi skal skabe et effektivt bolværk mod russisk indflydelse og anti-autoritære kræfter, skal vi også støtte de offentlige institutioner, der skal sikre borgernes rettigheder, og som oftest er ofre for påvirkningskampagner," skriver direktør for Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, eksempelvis i sit indlæg.
Henover de seneste år er det danske engagement i øst intensiveret, blandt andet som følge af Ruslands invasion af Ukraine – og i 2023 resulterede det styrkede fokus i, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen valgte at åbne nye ambassader i Moldova og Georgien.
Læs eller genlæs pointerne her:
Per Stig Møller
Fhv. udenrigsminister og partiformand (K)
Danmark skal styrke østsamarbejdet og give de ansøgerlande, vi accepterer, et seriøst EU-perspektiv. I denne tid vejes de vestlige lande af Kina og Rusland, og vi må ikke blive fundet for svage og upålidelige, skriver Per Stig Møller.