Den kollektive transport bør i højere grad finansieres af private virksomheder

På samme måde har Fujifilm Diosynth Biotechnologies i Hillerød også købt ekstra afgange på en eksisterende busrute for at sikre, at deres mange medarbejdere kan komme på arbejde.

Det samme gælder i Nordjylland, hvor et samarbejde mellem Nordjyllands Trafikselskab og Fårup Sommerland har set dagens lys.

Årsagen er klar: Der er behov for at lette tilgængeligheden for både gæster og nuværende og kommende medarbejdere.

Det er en løsning, der på kort sigt gavner både virksomheden, som ellers ville være afskåret fra at få det optimale antal gæster, samt kunne tiltrække medarbejdere.

Henriette Kjær
Direktør for mobilitet hos Geelmuyden Kiese

Eksemplerne viser, hvordan virksomheder tager ansvar for at sikre deres medarbejderes transportmuligheder.

De tilpasser bussernes køreplaner til virksomhedens mødetider og gør det lettere for medarbejdere at vælge offentlig transport frem for bilen.

Set fra virksomhedernes perspektiv er det en nødvendig og fornuftig løsning i bestræbelserne på at tiltrække og fastholde medarbejdere i områder med utilstrækkelig offentlig transport.

Fra et virksomhedsperspektiv er det fuldt forståeligt, at de vælger at finansiere specifikke ruter. Det er endda meget prisværdigt, at virksomheder vælger at investere i bedre kollektiv transport.

For Fårup Sommerland er det afgørende at sikre, at deres gæster og medarbejdere har en pålidelig og hurtig transportmulighed i højsæsonen.

Deres samarbejde med Nordjyllands Trafikselskab betyder, at rute 92 – en ekspresbus mellem Aalborg og Fårup Sommerland – fortsætter med at køre, selvom den blev fjernet fra køreplanen på grund af besparelser.

Dette er et klart eksempel på, hvordan en privat virksomhed kan tage initiativ og sikre en nødvendig service for sine gæster og medarbejdere.

Det er en løsning, der på kort sigt gavner både virksomheden, som ellers ville være afskåret fra at få det optimale antal gæster, samt kunne tiltrække medarbejdere.

I Movias mobilitetsplan for 2024 har de fokus på at lave partnerskaber med private virksomheder.

Det er et innovativt og fremadskuende tiltag, der fortjener ros. For det giver nemlig mulighed for at skabe bedre sammenhæng i den kollektive trafik og sikre, at flere mennesker får glæde af den.

Eksemplerne fra Nordsjælland og Nordjylland viser tydeligt, hvordan samarbejder mellem offentlige trafikselskaber og private virksomheder kan resultere i forbedret service og øget tilgængelighed.

Hvis flere benytter sig af den slags muligheder, er der ingen tvivl om, at det vil være mere oplagt for medarbejderne at lade bilen stå og hoppe over i den kollektive transport.

Henriette Kjær
Direktør for mobilitet hos Geelmuyden Kiese

Kommunerne i Movias område udtrykte da også stor begejstring for idéen i deres høringssvar, da den åbner for nye muligheder for samarbejde med private virksomheder og kulturinstitutioner.

Initiativet, som Movia kalder "Partnerskaber for flere kunder," er et skridt i den rigtige retning og bør absolut afprøves af flere kommuner i hele landet, der ønsker at forbedre den kollektive trafik.

I forbindelse med høringen af Movias mobilitetsplan oplyste Furesø Kommune, at de ville gå i gang med at undersøge muligheden for at etablere en virksomhedsfinansieret buslinje.

Det er et eksempel på en proaktiv tilgang til partnerskaber, men også et eksempel på, at muligheden for partnerskaber skal italesættes og prioriteres af Trafikselskaberne.

Movia har for eksempel udviklet en guide - Bæredygtig Pendling - der kan bruges som inspiration i virksomheder og blandt medarbejdere til, hvordan de kan samarbejde med kommunen om bedre transportforbindelser til og fra virksomheden.

Hvis flere benytter sig af den slags muligheder, er der ingen tvivl om, at det vil være mere oplagt for medarbejderne at lade bilen stå og hoppe over i den kollektive transport.

For nogen vil det betyde, at de kan få arbejdsliv og familieliv til at hænge bedre sammen, hvis de ikke skal spilde tiden før og efter arbejde med at vente på en bus, der slet ikke passer til deres arbejdstider.

Emnet tages op i en workshop på Aalborg Trafikdage den 21. august, hvor Movia og Sydtrafik diskuterer fremtidsperspektiverne for de virksomhedsfinansierede busruter. For der er naturligvis en række udfordringer forbundet med en sådan ordning.

Oplægsholderne nævner selv tre dilemmaer i deres oplæg:

1. Hvor længe ønsker virksomhederne at påtage sig rollen som trafikkøber, og er det alene aktuelt nu, fordi Danmark har højkonjunktur, eller vil kravene til bæredygtige pendlingsløsninger fastholde interessen?
2. De virksomhedsfinansierede buslinjer er åben kollektiv trafik og dermed også tilgængelig for andre end de ansatte på virksomheden, der har betalt for de ekstra afgange. Det betyder, at de ansatte ikke beskattes af ordningen. Men dilemmaet kan opstå, hvis der ikke er plads i bussen til alle. Har virksomhedens ansatte en særlig ret til plads i bussen?
3. Det sidste dilemma handler om trafikbestillingen, der nu ikke længere kun kommer fra kommuner og regioner, men også fra klimapartnerskaber og direkte på opdrag fra virksomheder. Hvad kan det føre til?

En relevant diskussion af de to trafikselskaber, som forhåbentlig kan gøre ordningen mere robust. For hvis man på forhånd er bevidst om de udfordringer, den kan give, kan man også forberede sig på de problemer, der kan opstå hen ad vejen.

Så selvom der er en risiko for, at afhængigheden af privat finansiering kan føre til udfordringer, bør vi ikke overse de positive aspekter af sådanne partnerskaber.

Samarbejdet mellem det offentlige og private kan skabe innovative løsninger og forbedret mobilitet, hvilket er afgørende i en tid, hvor kommuner og regioner kæmper med stigende udgifter og budgetnedskæringer.

Det er altid relevant at overveje de langsigtede konsekvenser og sikre, at offentlige transportmidler forbliver tilgængelige og effektive for alle borgere, men det bør ikke afskrække os fra at støtte gode initiativer som Movias partnerskabsmodel.