Den øverste del af strafferammen for voldtægt er nærmest fiktiv

Præcis 1 ud af 1157.
Det er den andel af de udmålte domme for voldtægt, der ligger i den øverste tredjedel af strafferammen. Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik siden 2007, som Altinget har gennemgået.

Kun en enkelt voldtægtsdom ligger over otte års fængsel, selvom Folketinget har vedtaget en strafferamme op til tolv år i skærpede tilfælde. Dermed er den øverste tredjedel af den strafferamme for voldtægt, Folketinget har vedtaget, reelt gjort fiktiv.

Går man længere ned og ser på domme for voldtægt over seks år, hvilket svarer til den øverste halvdel af strammerammen, understreges mønstret: Trods mange grove voldtægtssager gennem årene ligger kun 1,4 procent af dommene i den nederste halvdel af strafferammen, altså under seks års fængsel.  

Dertil kommer godt to procent af de dømte, der bliver idømt forvaring, men det er typisk sager med psykisk afvigende kriminelle, der også har begået andre forbrydelser end voldtægt.

Straffen for vold og voldtægt har været et politisk fokuspunkt i 25 år, hvor et stort flertal i Folketinget har ønsket at få straffene sat op. Det er markeret med en stribe lovændringer for at få hævet det generelle strafniveau for personfarlige forbrydelser.

Der er da også sket en skærpelse af straffen for voldtægt, siden straffeloven for første gang blev markant skærpet i 2002. Det skete efter en periode, hvor domstolene – af egen drift – havde nedsat strafudmålinger ved voldtægt, så gennemsnitsstraffen for voldtægt i 2002 var helt nede på 14,8 måneder.

Strafudmålingen for voldtægt er gradvis blevet hævet til 27,1 måned i 2023. Næsten en fordobling, men stadig i den meget lave ende i betragtning af den normale strafferamme for voldtægt er 96 måneder – og i skærpede tilfælde 144 måneder.