Dommerformanden: Politikerne får de straffe, de har bedt om

Det har været kritik fra adskillige folketingspolitikere i årevis, men selvom der gradvis er kommet højere straffe for vold og voldtægt siden 2002, ligger de udmålte domme stadig milevidt fra strafmaksimum.

Det gælder for to ud tre voldsparagraffer, herunder den næstgroveste voldparagraf for vold af ”særlig rå, brutal og farlig karakter”. Og det gælder for voldtægt, der ellers har haft politisk fokus gennem de senere år. Men hvorfor ligger straffene så langt fra maksimum, når de folkevalgte i mere end to årtier har efterspurgt hårde straffe for personfarlige forbrydelser?    

Altinget har bedt Dommerforeningen formand Mikael Sjöberg om en forklaring på paradokset.

Hvorfor udnytter domstolene ikke den øverste den af strafferammen? 

”Der er kun et par steder i straffeloven, hvor man udfylder strafferammen fuldt ud, det er blandt andet i drab, i narkoforbrydelser og terrorsager. På andre områder er der en pæn elastik mellem, hvad der står i straffeloven, og hvad der er praksis. Vi følger Folketingets intentioner, og det har aldrig været flertallet i Folketingets intention, at vi skal ramme strafferammens maksimum, ” siger dommerformand Mikael Sjöberg.

Sjöberg henviser til en betænkning om straffeudmålingen fra Justitsministeriet, der konkluderer, at domstolene straffer i overensstemmelse med Folketingets anvisninger.

Havde forventet en fordobling
Det er domstolene, der afgør den enkelte sag, men det vel lovgiverne, der bestemmer det generelle strafniveau?

"Ja, det et det, og derfor følger vi også meget præcist, hvad der skrives i loven og de tilhørende bemærkninger."

Men Folketinget har jo med flere lovændringer markeret, at man ønsker straffen for vold skærpet?