Det vigtigste fra Folkemødet – ifølge fire centrale udviklingsstemmer

Mange eksperter, iltfattige debatter og for stor ulighed - også helt lokalt. Men til gengæld også velbesøgte events, håb for demokratiet, og for ungdommen. Læs, hvad fire centrale udviklingspolitiske aktører tager med sig hjem fra Folkemødet.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck
Mikala Satiya Rørbech

Årets fætter-kusinefest på Bornholm er overstået og måneders planlægning af events og debatter blev afviklet i en setting af blafrende teltduge, propfyldte tilskuerrækker og mere eller mindre genkendelige debattører i panelerne.

Altinget har spurgt fire centrale aktører fra udviklingssektoren, hvad de har hæftet sig særligt ved på årets Folkemøde. 

 

Mette Müller Kristensen, Direktør, Globalt Fokus:

"Repræsentation: Nyheden om at der er opnået ligestilling blandt debattørerne på Folkemødet var en stærk nyhed at begynde på. Så mangler vi blot generel repræsentation på øvrige parametre som etnicitet, handicap, alder, kønsidentitet og så videre. I en vigtig debat om intersektionalitet i Regnbueteltet hørte jeg udsagnet "hvis ikke vi bevidst er inkluderende, ender vi med at være ubevidst ekskluderende". 

Dane-splaining: Der var virkelig mange debatter om Afrika - om Afrikas unge, om Afrika og EU, om Afrika og erhvervsliv og så videre. Det er kærkomment og relevant i mange sammenhænge, også i forlængelse af Regeringens arbejde med en ny strategi for dansk engagement i Afrika.

I en debat om samarbejdet, sagde en paneldeltager fra Kenya, at det er afgørende, at vi fra Vesten husker at "africanize African policies". Mindre 'Danesplaining' og mere ejerskab blandt dem, det hele handler om, nemlig befolkningerne i de afrikanske lande. 

Demokrati: Som altid oplevede jeg en fantastisk stemning på Folkemødet. Stort sammensurium af mennesker, vigtig dialog og sjove, berigende, oplysende møder med en masse forskellige mennesker, både nogle jeg kendte i forvejen og nye mennesker. Til et af vores events bad vi publikum om at nedfælde et ord om demokratiets styrke. Det blev til et flot kunstværk til sidst. En person havde skrevet "FOLKEMØDET". Jeg har sat kryds igen til næste år."

 

Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Udvikling

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024