DF: Flygtninge gør trepart til et håbløst projekt
DEBAT: Selvom regeringen gør et stort nummer ud af trepartsforhandlingerne, er de reelt nyttesløse, hvis ikke flygtningene selv accepterer, at de må lægge deres kultur bag sig og tilpasse sig det danske arbejdsmarked, skriver DF’s beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted.
Line Jenvall
RedaktionsassistentAf Bent Bøgsted
MF og beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti
Regeringen satser åbenbart meget på trepartsforhandlinger. Tilsyneladende forventer de, at LO og DA kan blive enige om at binde hinanden fast på, at der skal mange flere indvandrere og asylansøgere i arbejde.
De sidste 30 år er det ikke lykkedes at få integreret ret mange indvandrere eller integrationsmodtagere på det danske arbejdsmarked, så hvorfor forventer regeringen så, at det vil lykkes denne gang?
Det vigtigste er og bliver jo, at indvandrerne formår at lægge deres lands skikke bag sig. Skal der være en vellykket integration, kræver det, at de går fuldt ud ind i at tilpasse sig det danske arbejdsmarked.
Regeringen ventes i starten af februar at indlede trepartsforhandlinger.
Altinget: arbejdsmarked har nedsat et debatpanel, som skal kommentere, diskutere og analyse forhandlingerne.
Panelet består af:
- Bente Sorgenfrey, formand for FTF
- Lars Storr-Hansen, administrerende direktør i Dansk Byggeri
- Per Christensen, forbundsformand i 3F
- Mikkel Mailand, arbejdsmarkedsforsker, FAOS
- Bent Bøgsted, beskæftigelsesordfører, Dansk Folkeparti
- Leif Lahn Jensen, beskæftigelsesordfører, Socialdemokraterne
- Steen Nielsen, underdirektør i Dansk Industri med ansvar for løn og arbejdsmarkedspolitik
Derfor står parterne med en håbløs opgave, hvis ikke indvandrerne, som noget af det første lægger alt bag sig og deltager aktivt i at blive en del af det danske samfund.
Bent Bøgsted
Beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti
Kan ikke forvente hensyn
Det kræver også, at de fuldt ud accepterer den danske kultur. Det kræver, at de accepterer, at Danmark har ligestilling mellem mænd og kvinder.
Det kræver, at de accepterer, at i Danmark kan de ikke forlange særrettigheder. De siger jo, at de er flygtet fra undertrykkelse, og derfor kan det heller ikke hjælpe, at de straks forlanger, at der skal tages hensyn til deres kultur og religion på arbejdspladserne.
Send dit indlæg til [email protected].
Det kræver, at de lærer dansk for at begå sig på arbejdsmarkedet. Hvis ikke indvandrere og asylansøgere har den indstilling, ja, så kommer de aldrig til at blive integrerede, og de kommer ikke ind på arbejdsmarkedet.
Derfor står parterne med en håbløs opgave, hvis ikke indvandrerne, som noget af det første, lægger alt bag sig og deltager aktivt i at blive en del af det danske samfund.
Mere uddannelse, ingen indslusningsløn
Det har også været fremme, at regeringen har foreslået en form for en trappemodel med en lav startløn for at flygtningene kan komme ind på arbejdsmarkedet.
Det vil regeringen åbenbart have parterne til at aftale. Men det bliver ikke med Dansk Folkepartis stemmer, at regeringen får en aftale igennem, hvor startlønnen er under den danske overenskomstmæssige mindsteløn.
Det vil Dansk Folkeparti sige nej til, uanset om parterne skulle blive enige, hvilket jeg tvivler på, at de kan blive.
Men et væsentligt punkt, der skal med i trepartsforhandlingerne, er efteruddannelse af de ledige til de job, som arbejdsgiverne siger, de mangler kvalificeret arbejdskraft til.