Debat

DF: Flygtningene får forrang for danskere

DEBAT: Indsatsen for at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet med den nye integrationspakke skubber ledige danskere længere tilbage i jobkøen, skriver DF’s beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted. En helt forkert prioritering, mener han.

Integrationspakken lader ledige danskere i stikken, mens indvandrere får en hjælpende hånd uden nogle reelle krav den anden vej. Tosset, skriver DF's beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted.
Integrationspakken lader ledige danskere i stikken, mens indvandrere får en hjælpende hånd uden nogle reelle krav den anden vej. Tosset, skriver DF's beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted.Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Line Jenvall
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bent Bøgsted
Beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti

Nu faldt en integrationspakke åbenbart på plads i trepartsforhandlingerne. DA og LO er blevet enige om en elevuddannelse til flygtninge og indvandrere.

De skal åbenbart behandles bedre end danskere. 

Jobcentrene skal hjælpe med at finde elevpladser, og det vil ske på bekostning af de mange danskere, der er langt fra arbejdsmarkedet. De vil automatisk blive skubbet længere tilbage.

Fakta
Debatpanel om trepart
Trepartsforhandlingerne er i gang, og Altinget: arbejdsmarked har nedsat et debatpanel, som skal kommentere, diskutere og analyse forhandlingerne.

Panelet består af:
  • Bente Sorgenfrey, formand for FTF
  • Lars Storr-Hansen, administrerende direktør i Dansk Byggeri
  • Per Christensen, forbundsformand i 3F
  • Mikkel Mailand, arbejdsmarkedsforsker, FAOS
  • Bent Bøgsted, beskæftigelsesordfører, Dansk Folkeparti
  • Leif Lahn Jensen, beskæftigelsesordfører, Socialdemokraterne
  • Steen Nielsen, underdirektør i Dansk Industri med ansvar for løn og arbejdsmarkedspolitik

Det er også påfaldende, at vi lige har lavet lovgivning om integrationsydelse med sanktioner, hvorefter der i trepartsaftalen laves tiltag, der fjerner flygtninge og indvandrere fra integrationsydelsen og dermed sikrer, at de så undgår sanktioner.

Bent Bøgsted
Beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti

Hvem betaler?
Der er desværre heller ikke noget om, hvor pengene skal komme fra. Jeg går ikke ud fra, at regeringen har tænkt sig, at der skal spares på velfærden for at finansiere denne aftale.

Jeg forventer heller ikke, at pengene skal tages fra andre aftaler på arbejdsmarkedet, der skal hjælpe danskere i arbejde.

Fakta
Vil du blande dig i debatten?
Send dit indlæg til [email protected].

Men indtil videre har vi ikke hørt meget om finansieringen.

Det er også et stort spørgsmål, om parterne så forventer, at de skal have ret til dagpenge efter den såkaldte to-årige uddannelse. Det står der ikke noget om, og jeg håber ikke, at det ligger som et skjult punkt.

Berøringsangsten er tydelig
Der er heller ikke noget i aftalen, der stiller krav til flygtningene om, at de skal tilpasse sig det danske arbejdsmarked. Sandsynligvis ender det med, at der er berøringsangst over for flygtningene og indvandrere fra de arabiske lande.

Situationen er jo den, at sagsbehandlerne næsten ikke tør stille krav til muslimer af frygt for, hvad der kan ske.

Det er måske også derfor, at der i alle punkterne ikke er noget om sanktioner, hvis de ikke lever op til kravene. Det er også påfaldende, at vi lige har lavet lovgivning om integrationsydelse med sanktioner, hvorefter der i trepartsaftalen laves tiltag, der fjerner flygtninge og indvandrere fra integrationsydelsen og dermed sikrer, at de så undgår sanktioner.

De ledige skal i fokus
Lige nu ved vi ikke, hvor meget der kræver lovgivning, men jeg har svært ved at se, hvordan Dansk Folkeparti kan støtte disse tiltag, hvis det kræver lovgivning.

Nu kan trepartsforhandlingerne forhåbentlig koncentrere sig om, hvad der virkelig er nødvendigt, nemlig at sikre ledige en opkvalificering til de job, som arbejdsgiverne siger, de mangler folk til.

Det burde have været det allerførste punkt i forhandlingerne. Jeg ser frem til at se, om der kan blive enighed om det.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bent Bøgsted

Fhv. MF (DD)
maskinarbejder, Aalborg Tekniske Skole 1976, oversergent (Avedøre Rekrut- og Sergentskole 1977), våbenmekaniker (Nørrejyske Artilleriregiment 1977)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024