Debat

Saltforbrug kræver indsats fra alle

DEBAT: Formanden for Foreningen af Kliniske Diætister forklarer her, hvad, diætisterne mener, der skal til for at mindske danskernes saltforbrug i maden.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ginny Rhodes
Formand for foreningen af Kliniske Diætister, FaKD

Vi diætister ved fra vores daglige arbejde med danskerne, hvor svært det kan være at sætte eget saltforbrug ned. Fordi salt er en væsentlig smagsfaktor for de fleste. Til gengæld ved vi også, at en nedsættelse af saltforbrug/saltindhold over tid giver smagsløgene en chance for at tilvænne sig det mindre salte.

Mindre salt i produkterne
Derfor er det et godt initiativ at få producenter til frivilligt at arbejde med saltreduktion, og vi ved, at der arbejdes ihærdigt på det. Ikke alle produkter kan saltreduceres lige hurtigt, men viljen, oplever jeg, er klart til stede.

Saltreduktion i restaurant- og kantinebranchen
Hvad der ikke har været så omtalt er kokke og køkkenpersonalers ofte store saltforbrug ved madlavning - her er der også en opgave at løfte. Udespisning, om det så er i kantinen, restauranten eller on-the go, fylder mere og mere i danskernes måltidsvaner, og selv om salt er en væsentlig ingrediens, så ved vi også, at det kan blive en vane at dosere salt, for smagsløgene indretter sig på samme måde over tid ved øget saltindtag.

Fakta
Foreningen af Kliniske Diætister har siden 1993 været fagforening og interesseorganisation for kliniske diætister - siden 2010 også for alle professionsbachelorer i ernæring og sundhed (PBES) uanset specialelinje samt relevante ernæringsuddannede. Foreningen arbejder for at sætte ernæring på dagsorden og hjælpe alle ernæringsprofessionelle til at kunne udføre det arbejde, de brænder for.

Kilde: Foreningen af Kliniske Diætister

Der skal arbejdes på flere fronter
Vi diætister og øvrige professionsbachelorer i ernæring og sundhed vejleder danskerne omkring nedsættelse af saltforbrug derhjemme, mens producenterne arbejder med at reducere saltindholdet i deres produkter og kantine, og køkkenpersonale arbejder med at reducere saltforbrug i madlavningen. Mon ikke vi sammen når i mål?

 

Hvad der ikke har været så omtalt er kokke og køkkenpersonalers ofte store saltforbrug ved madlavning - her er der også en opgave at løfte.

Ginny Rhodes
Formand for foreningen af Kliniske Diætister

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ginny Rhodes

Medstifter & markedsføringsdirektør, Feel Good Foods
akademiøkonom (Niels Brock Handelsakademi, 1982), klinisk diætist (Professionshøjskolen Metropol, 2007)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024