Om  
Finn Særmark-Thomsen

Dødsfald: Fhv. brigadegeneral Finn Særmark-Thomsen (82)

Den tidligere brigadegeneral Finn Særmark-Thomsen, København Ø, er død, 82 år, efter længere tids sygdom. Bisættelse 16. januar 2023.

Redaktionen

Finn Særmark-Thomsen var født i Sønderborg, blev student fra Forsvarets Gymnasium 1965 og gik på Hærens Officersskole 1966-69.

Brigadegeneralen blev nærmest folkeeje og vandt stor respekt, da han under den voldsomme opløsning af Jugoslavien ledede FN's fredsbevarende styrker i Makedonien i 1993 og 1994.

Hans karriere blev også siden i høj grad international. Finn Særmark-Thomsen var således chef for Den Danske Internationale Brigade 1994-97 og tillige chef for Den Nordisk-Polske Brigade indsat med øvrige NATO-Styrker i Bosnien-Hercegovina i 1996. 

Så gjorde han tjeneste som chef for United Nations Stand-by Forces High Readiness Brigade 1997-2000 og tog sin afsked i 2000. Han virkede siden som director, Mitrovica Region, Kosovo, OSCE 2001-02.

Siden blev Særmark-Thomsen udsendt 2004-06 som attaché for Balkan til Kosovo af Ministeriet for Flygtninge, Immigration og Integration.

I 2008 udgav han bogen ”Troldmandens lærling - et soldaterliv” om sine erfaringer som soldat i den blodige konflikt på Balkan.

Finn Særmark-Thomsen deltog markant  i debatten om Danmarks militære engagementer i udlandet og kritiserede også de amerikanske dispositioner i Irak efter invasionen i 2003.

Bisættelsen finder sted fra Sions Kirke mandag 16. januar 2023 kl. 13.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Finn Særmark-Thomsen

Fhv. brigadegeneral, fhv. chef, OSCE, Kosovo
oberst (Hærens Officersskole)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024