Eksperter: Folkekirkens ledelsesform er på spil, når forening ønsker større indflydelse på løn og arbejdsvilkår

På papiret handler det kun om en forenings ønske om at sidde for bordenden i forhandlinger om løn og arbejdsvilkår.

Men der er noget meget mere strukturelt på spil, når Landsforeningen af Menighedsråd ønsker at overtage forhandlingsretten fra Kirkeministeriet.

Det vurderer eksperter, som Altinget har talt med.

"Det vil afgjort gøre noget ved forholdet mellem kirke og stat. En praktisk ændring er, at Kirkeministeriet – og dermed folkekirkens ledelsesmæssige hierarki i form af biskopper og provster – får endnu mindre ledelsesstyrke, end de hidtil har haft," siger professor em. i kirke- og religionsret ved RUC, Lisbet Christoffersen.

"Hvis man ønsker en privatisering eller en selvstændiggørelse af folkekirken, er det her et elegant skridt på vejen," fastslår hun.

Årsagen skal findes i, at folkekirken i dag har to ledelsesstrenge. Én, hvor menighedsrådene er arbejdsgiver for kirkefunktionærerne, og én, hvor staten er arbejdsgiver for præsterne. Men samtidig er folkekirken underlagt én fælles ledelse i form af tilsyn fra provster og biskopper.

Hvis Landsforeningen af Menighedsråd overtager forhandlingsretten, vil det rykke ved magtforholdet mellem strengene, lyder det.

"Med det her forslag kommer Landsforeningen til at underminere provstens og biskoppens ledelsesfunktion i stift og provsti og i forhold til menighedsrådene," siger Lisbet Christoffersen.