Eksperter gennemhuller beskyldninger mod DIF-direktør: Han er ikke inhabil

DIF-direktør er ikke inhabil i den verserende strid mellem Dansk Tennis Forbund og Dansk Padel Forbund, fastslår juridiske eksperter. Padel-formand fastholder, at DIF's direktør har haft en uheldig dobbeltrolle.

DIF-direktør er blevet beskyldt for at være inhabil af Dansk Padel Forbund. Men der er ikke hold i anklagerne, fastslår eksperter.
DIF-direktør er blevet beskyldt for at være inhabil af Dansk Padel Forbund. Men der er ikke hold i anklagerne, fastslår eksperter.Foto: Ritzau Scanpix
Rasmus Dahl Løppenthin

Der er ikke hold i Dansk Padel Forbunds anklager om, at DIF-direktør Morten Mølholm er er inhabil i konflikten mellem Dansk Padel Forbund og Dansk Tennis Forbund. Det fastslår juridiske eksperter over for Altinget.

"Der er for mig at se ikke noget grundlag for at sige, at DIF's direktør Morten Mølholm Hansen er inhabil i den her sag," siger Sten Bønsing, der er professor på Juridisk Institut ved Aalborg Universitet.

Han bakkes op af siger Carsten Michael Henrichsen, der er professor emeritus ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

"Jeg ser ikke umiddelbart nogen habilitetsproblemer i sagen," siger han.

Dansk Padel Forbund og Dansk Tennis Forbund har gennem flere år kæmpet om retten til at stå for padelsporten i regi af Danmarks Idrætsforbund. Det giver nemlig adgang til værdifulde lottomidler, der administreres af Danmarks største idrætsparaply.

Dansk Padel Forbund blev stiftet i 2017, og da et forbund skal have eksisteret i minimum fem år for at blive medlem af DIF, besluttede DIF-bestyrelsen i august, at padelsporten foreløbigt placeret hos Dansk Tennis Forbund. Samtidig bevilgede idrætsparaplyen støttekroner, så tennisforbundet kunne ansætte en padelkonsulent.

Det fik Dansk Padel Forbund til at fare i blækhuset og beskylde DIF-direktør Morten Mølholm Hansen for at være inhabil i sagen, fordi han sidder i bestyrelsen i Birkerød Tennisklub.

"Er DIFs direktør inhabil i sager om padelsporten, når der skal tages beslutning om i hvilken retning pengestrømmene flyder? Ja, særligt når Dansk Padel Forbund ikke åbent er blevet oplyst om relationerne til tennissporten," lød det i den fire siders lange pressemeddelese, der er blevet omtalt i en stribe medier.

Men ifølge Sten Bønsing er en bestyrelsespost i en lokal tennisklub slet ikke tilstrækkeligt til at erklære Morten Mølholm Hansen for inhabil.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024