Eksperter ser behov for at ruske op i folkekirkens rammer

Folkekirken hænger fast i en mere end 100 år gammel og utidssvarende organisationsform, som hæmmer dens evnen til at løse de helt store udfordringer i fremtiden.

Derfor er der behov for at ændre rammerne ved at gentænke og rydde ud i menighedsrådenes tunge opgaver, lyder det fra to eksperter i organisation og ledelse.  

“Jeg mener, at vi skal ændre organisationsformen. Der er en forestilling om, at det er magt og indflydelse, der vil engagere de frivillige i menighedsrådene. Men meget på, at der bør tages et opgør med idéen,” siger Camilla Sløk. 

Hun er teolog, lektor og forsker i offentlig ledelse ved Copenhagen Business School, CBS.  

Med magten og indflydelsen i landets godt 1600 menighedsråd følger tunge opgaver.

Men organisationsformen er ikke gearet til at løse store udfordringer med alt fra arbejdsmiljøet, den grønne omstilling, ledelsesansvar og tung økonomistyring, mener hun. 

Kurt Klaudi Klausen, der er professor i offentlig forvaltning, administration og ledelse ved SDU, er enig. Han stiller også spørgsmål ved, om der stadig er sammenhæng mellem menighedsrådenes magt og deres demokratiske legitimitet.  

“Hvis menighedsrådene ikke reelt repræsenterer de mange medlemmer af folkekirken, og ikke er ledet professionelt, betyder det, at folkekirken har en styreform, der er uhensigtsmæssig i forhold til at træffe nødvendige beslutninger i en moderne virkelighed,” siger han.

Han hæfter sig ved, at det i flere menighedsråd er en udfordring at få tilstrækkeligt med kandidater til at stille op, at der er relativt få kampvalg, og stemmeprocenten ligger omkring 1 procent.