Eksperter vil skrotte ret til hurtig udredning i børnepsykiatrien: Her er deres nye forslag til Løhde

Regionerne overholder i 70 procent af tilfældene ikke retten til hurtig udredning i børne- og ungepsykiatrien. Derfor bør retten erstattes af en række nye tiltag, foreslår et udvalg, der nu har givet deres forslag til sundhedsministeren.

Sundhedsministeriet har modtaget forslagene fra ekspertudvalget og arbejder nu på en afrapportering til sundhedsminister Sophie Løhde (V). Ministeren vil senere på året fremlægge sine forslag til ændringer af patientrettighederne i børne- og ungdomspsykiatrien.
Sundhedsministeriet har modtaget forslagene fra ekspertudvalget og arbejder nu på en afrapportering til sundhedsminister Sophie Løhde (V). Ministeren vil senere på året fremlægge sine forslag til ændringer af patientrettighederne i børne- og ungdomspsykiatrien.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Den nuværende ret til udredning inden for 30 dage i børnepsykiatrien giver ikke mening.

Den bør i stedet erstattes af retten til hurtigt at få et hurtigt overblik over, hvordan udredning og behandling kommer til at foregå, og hvornår familierne skal møde op.

Samtidig skal forløbene i børne- og ungdomspsykiatrien være mere sammenhængende.

Vi har blandt andet anbefalet, at man skal have et overblik over, hvornår man kan komme ind, og hvad der skal ske med både udredning og behandling.

Nina Tejs Jørring
Forperson, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

Sådan lyder nogle af forslagene fra et rådgivende udvalg nedsat af sundhedsminister Sophie Løhde (V), der nu har afsluttet deres arbejde med at gentænke patientrettighederne i børne- og ungdomspsykiatrien, efter ministeren i foråret bad dem om hjælp til gentænkningen.

Det skete blandt andet efter hård kritik af, at regionerne i 70 procent af tilfældene ikke overholdt retten til hurtig udredning.

“I stedet for at have en patientret der tilsiger, at man skal være færdigudret på 30 dage, så er det vigtigere for familien at få en hjælp, der er en reel hjælp. Vi har blandt andet anbefalet, at man skal have et overblik over, hvornår man kan komme ind, og hvad der skal ske med både udredning og behandling,” siger Nina Tejs Jørring, der er en af i alt 15 medlemmer af det rådgivende udvalg.

Nina Tejs Jørring er forperson i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og arbejder som overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien. Hendes vurdering er, at den nuværende ret til at blive udredt inden for 30 dage giver dårlig kvalitet i børnenes forløb i psykiatrien. Det giver nemlig fokus på hurtighed frem for at hjælpe.

En udredning tager også typisk længere tid end 30 dage, og meget af behandlingen kan sættes i gang uden en diagnose ligger fast, forklarer hun.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024