Om  
Alfred Josefsen

Endnu et bestyrelsesmedlem trækker sig fra Folkemødet

Alfred Josefsen stopper som bestyrelsesmedlem i Foreningen Folkemødet. Foreningens formand trak sig i juni, og den fungerende formand stopper også, når der afholdes ekstraordinær generalforsamling 9. oktober.

Flere nøglepersoner har forladt Folkemødets bestyrelse og sekretariat i løbet af 2024.
Flere nøglepersoner har forladt Folkemødets bestyrelse og sekretariat i løbet af 2024.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Simon Engell Kjøller

Efter fire år som bestyrelsesmedlem hos Folkemødet mister foreningen erfarne kræfter, da Højskole-formand og tidligere Irma-direktør Alfred Josefsen ikke længere er en del af bestyrelsen.

Det bekræfter Alfred Josefsen i en email til Altinget.

"Der har været et vildt tidsforbrugende år i Folkemødets bestyrelse det sidste års tid," skriver han og fortsætter:

"Jeg har simpelthen ikke kræfter og energi nok til aktivt at medvirke i næste sæson med ansættelse af endnu en ny direktør, valg af nye bestyrelsesmedlemmer, diskussion af vedtægter og den uendelige debat om det er Bornholms folkemøde i Allinge eller Danmarks folkemøde på Bornholm."

{{toplink}}
Læs også

Josefsens exit kommer efter flere nøglepersoner har forladt både bestyrelsen og sekretariatet i 2024.

Daværende formand Vibe Klarup meddelte umiddelbart efter folkemødet i juni, at hun trak sig fra posten. Efter kritik og intern uro trak Folkemødets direktør Peter Christiansen sig 19. august. Og 23. august var det så Folkemødets fungerende medformand Søs Marie Serups tur til at melde ud, at hun ønskede at udtræde af bestyrelsen ved den kommende generalforsamling.

På Folkemødets hjemmeside fremgår følgende bestyrelsesmedlemmer: konstitueret formand Søs Marie Serup, konstitueret formand Carsten Grønning, bestyrelsesmedlem Jacob Trøst og bestyrelsesmedlem Mathias Faaborg.

Pui Ling Lau fremgår ikke af hjemmesiden, men er fortsat en del af bestyrelsen, oplyser Folkemødets sekretariat.  

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024