Engel-Schmidt påtaler fejlhåndtering af støttepenge hos Det Danske Filminstitut

Efter at have opdaget enkelte fejl med for lave udbetalinger af støttepenge vil Kulturministeriet i en periode følge Det Danske Filminstitut (DFI) særligt tæt, lyder det fra Jakob Engel-Schmidt (M). Vi har handlet i god tro, men tager det til efterretning, siger DFI-direktør.

Kulturministeriet indskærper praksis for administration af støttemidler hos DFI. 
Kulturministeriet indskærper praksis for administration af støttemidler hos DFI. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Karl Emil Frost

Dansk Filminstitut (DFI) har i enkelte tilfælde udbetalt for få støttepenge, og der er sket fejl, hvor instituttet har flyttet rundt på penge uden den nødvendige hjemmel i finansloven.

Det skriver kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) i et brev sendt til partierne bag de seneste filmforlig. Kulturministeriet vil i en periode følge DFI ekstra tæt for at sikre, at støttemidlerne administreres korrekt, lyder det.

Den Vestdanske Filmpulje har fået 4,2 millioner kroner for lidt i støtte i perioden 2019-2023, og Filmværkstederne under Fonden Filmtalent har i samme periode fået 900.000 kroner for lidt. Det skyldes, at DFI ikke har pris- og lønreguleret tilskuddene.

DFI har også siden 2011 overført 3,8 millioner kroner fra den såkaldte spilordning til dækning af udgifter til administration uden at have haft den nødvendige godkendelse på finansloven, lyder det.

”Jeg har på den baggrund instrueret DFI i at tillægge de pågældende beløb til Den Vestdanske Filmpulje samt Fonden Filmtalent, som i udgangspunktet skal ske i 2024,” skriver Jakob Engel-Schmidt.

Kulturministeriet mener også, at filminstituttet har flyttet for mange penge mellem konti til forskellige formål.

I løbet af den femårige periode har der været et mindreforbrug til direkte filmstøtte på 89,3 millioner kroner, mens der har været et merforbrug på 73,3 millioner kroner til ”øvrige aktiviteter” på filmområdet.

Ifølge de politiske aftaler på filmområdet er DFI da også sikret fleksibilitet til selv at prioritere midlerne. Men den formulering har været til for fri fortolkning, fremgår det.

”Med henblik på at undgå uklarheder har jeg anmodet DFI om at indhente forudgående godkendelse fremadrettet, hvis instituttet ønsker at afvige væsentligt fra de afsatte bevillinger på finansloven på underkonto-niveau og fastsatte beløb i filmaftaler,” skriver Jakob Engel-Schmidt og tilføjer:

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024