Er ghettoloven i strid med EU-retten? Eksperter siger ja, men gammel dom sår alligevel tvivl

Er den danske lovgivning om parallelsamfund diskriminerende og dermed i strid med ligebehandlingsloven?

Det er det grundlæggende spørgsmål i den helt centrale sag mellem en række beboere i Mjølnerparken og Indenrigs- og Boligministeriet.

En sag, der nu er nået hele vejen til EU-Domstolen, efter at Østre Landsret i sidste uge bad EU-Domstolen om dens bidrag til afgørelsen.

Og ifølge en række juraeksperter, som Altinget har talt med, er det mest sandsynlige, at domstolen når frem til et "ja". 

"Jeg har en forventning om, at domstolen kommer til at sige, at den danske lovgivning er diskriminerende," siger eksempelvis menneskerettighedsekspert Pia Justesen, der blandt andet rådgiver Europa-Kommissionen om diskriminationsspørgsmål.

Sagen om Mjølnerparken tog sit udspring, da en række beboere fra Mjølnerparken i 2020 sagsøgte Indenrigs- og Boligministeriet for brud på loven om etnisk ligebehandling.

Beboerne mener, at parallelsamfundslovgivningens kriterie om ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er i strid med både menneskerettighedskonventionen, EU-lovgivningen og den danske lov om etnisk ligebehandling.

Nu har Østre Landsret spurgt EU-Domstolen, om kriteriet “ikke-vestlig” baggrund er i strid med den danske lov om etnisk ligebehandling, der har sit ophav i EU-direktivet om ligebehandling uanset race eller etnisk oprindelse.

Det er Jens Elo Rytter, der er professor i jura ved Københavns Universitet og blandt andet har speciale i menneskerettigheder, umiddelbart temmelig sikker på, at den er.