Erhvervsliv: EU-regler om kunstig intelligens kan "kvæle" teknologiens muligheder

Der er kritik fra flere fronter af EU-Kommissionens forslag til regulering af kunstig intelligens. Erhvervsliv er bekymret for byrder og dokumentationskrav, mens privatlivsaktivister er skuffede over at forslaget ikke lægger op til af forbyde flere af de mest kontroversielle anvendelser af kunstig intelligens.

Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Chris Lehmann

Både Dansk Industri og Dansk Erhverv hilser EU-kommissionens forslag til at regulere kunstig intelligens velkomment, men rynker brynene over nye krav til dokumentation af, hvordan man bruger teknologien.

Reglerne betyder, at anvendelser af kunstig intelligens skal inddeles i et af fire risiko-niveauer med tilhørende krav og restriktioner. Meningen er, at de anvendelser, der falder i højrisiko-gruppen, skal reguleres mest, og de med uacceptabel risiko forbydes helt.

{{toplink}}

Der mener Dansk Industri, det er afgørende, at de grupper bliver defineret så snævert som muligt, så udviklingen ikke begrænses:

"Der er ingen tvivl om, at der er brug for at regulere kunstig intelligens, men det er vigtigt, at det sker på baggrund af en relevant risikovurdering, så Kommissionens definition af højrisiko brug af kunstig intelligens ikke rammer for bredt. Vi anerkender behovet for regulering, men det er helt afgørende ikke at dræbe den europæiske innovationskraft med bureaukrati og langvarige godkendelsesprocesser i konkurrencen med Kina og USA," siger branchedirektør i DI Digital, Rikke Zeberg i en pressemeddelelse.

Hos Dansk Erhverv er tonen nogenlunde den samme:

"Teknologien anvendes mange steder i dag, og den er med til at gøre vores og virksomhedernes hverdag lettere, og har stor indflydelse på at skabe innovation og nye forretningsmodeller. Derfor må reguleringen ikke gå for vidt og kvæle de erhvervsmuligheder, kunstig intelligens giver os, og det ser vi desværre tegn på i det udspil, der er kommet,” siger Anders Thomsen, markedsdirektør for rådgivning og videnservice i Dansk Erhverv i organisationens pressemeddelelse.

Fra Sebastian Schwemer, lektor på Juridisk Institut på Københavns Universitet lyder der ikke den store benovelse over forslaget. Han har fulgt forslaget længe, og han mener ikke, det er den banebrydende regulering, som Kommissionen selv mener, den er. Han hæfter sig ved, at man søger kun at forbyde systemer med det, Kommissionen betegner som uacceptabel risiko og kun regulere de systemer, man vurderer, indebærer en risiko:

“Overordnet er jeg lidt overrasket. Det virker som om man bruger principper fra klassisk produktregulering, som man overfører til kunstig intelligens. Jeg savner grundlæggende principper og rettigheder, som området og teknologien kan indrette sig efter, som vi ser på andre områder, eksempelvis internetregulering. Det kan ende med at være et snævert anvendelsesområde," siger han

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024