EU-revisorer ringer med alarmklokken: Fejl i brugen af EU’s penge vokser – igen

BRUXELLES: For mange fejl og for meget gæld tynger EU-budgettet.

Sådan lyder den dystre melding fra EU’s regnedrenge og -piger i Luxembourg, efter de har gået EU-budgettet for 2023 igennem med tættekammen.

Den Europæiske Revisionsret konstaterer, at andelen af fejlbehæftede udbetalinger fra EU-kasserne nu er vokset på femte år. Ifølge deres stikprøvekontrol er 5,6 procent af det samlede budget på lidt over 1.400 milliarder kroner blevet udbetalt i strid med EU-reglerne. Til sammenligning hed det tal 4,2 procent i 2022 og 3 procent i 2021.

”Det er åbenlyst en betydelig forøgelse,” siger Tony Murphy, der er formand for Den Europæiske Revisionsret.

Han gør klart, at der ikke nødvendigvis er tale om bevidst svindel – selv om revisorerne har set sig nødsaget til at sende 20 sager videre til EU’s antisvindelenhed, OLAF, hvor af en stor del også er røget til Den Europæiske Anklagemyndighed.

I nogle medlemslande er den administrative kapacitet der bare ikke til at håndtere den mængde af midler, og det giver en indbygget risiko for fejl og uregelmæssigheder.

Tony Murphy
Formand for Den Europæiske Revisionsret

De klart mest hyppige fejl handler om udbetalinger til ting, der ikke var støtteberettigede efter EU-reglerne. Højt på fejllisten står også overtrædelser af reglerne for offentlige udbud og statsstøtte.

Helt galt står det til i de kasser, der er øremærket til udvikling af EU’s fattige egne og til sociale og arbejdsmarkedsrettede tiltag. Det er den såkaldte samhørighedspolitik, som tegner sig for hele 38,4 procent af EU’s pengekasse. Her er fejlraten vurderet til at ligge på 9,3 procent. Det er penge, som EU-landene alt overvejende selv uddeler.

Tony Murphy understreger, at det ikke er usædvanligt, at fejlraten stiger i takt med, at vi bevæger os længere hen i EU’s syvårige budgetperiode, som løber fra 2021 til 2027. Jo tættere på slutningen, jo mere pres er der også for at få ansøgninger igennem, så landene ikke går glip af EU-pengene.

Samtidig lægger EU’s cirka 5.000 milliarder kroner store genopretningsfond efter corona yderligere pres på de nationale systemer, der står for at uddele EU-midlerne og kontrollere, om det går ordentlig til, fordi de typisk håndteres af de samme myndigheder, påpeger han.