Europamesse på tv
Kristoffer Hecquet
Chef for redaktionel udviklingEuropamessen finder sted på Nationalmuseet mandag den 28. november fra kl. 10.00 til 15.00
Messen er arrangeret af Nævnet for fremme af oplysning og debat om Europa
Kl. 10.00: Messen åbnes af nævnets formand, Claus Larsen Jensen.
Kl. 12.00: Tale af europaminister Nikolaj Wammen (S).
Kl. 13.00: Paneldebat.
Kl. 15.00: Messen afsluttes.
Hvert år afholdes en messe om Europa for alle større modtagere af midler fra Nævnet for fremme af oplysning og debat om EU, hvilket giver en spændende og alsidig forsamling af organisationer og foreninger, der beskæftiger sig med Europa. Messen er etableret for, at du kan stifte bekendtskab med alle disse aktører og lære mere om Europa.
Ministerbesøg
Undervejs transmitterer Altinget.dk i samarbejde med Mediehuset København live fra salen interviews med aktørerne. Desuden holder europaminister Nikolaj Wammen (S) tale, og dagen afsluttes med et stort debatmøde om Europas fremtid.
Blandt deltagerne er Europabevægelsen, Oplysningsforbundet DEO, Europahuset, Forbrugerrådet, Højskolerne, Folkebevægelsen mod EU, Udenrigspolitisk Selskab samt flere af partierne. Transmissionen kan ses på www.altinget.dk/EUsee og http://www.bideo.dk/.