EU's nedbrudte asylsystem dominerer topmøde

FLYGTNINGEKRISE: EU’s chefer mødes for at diskutere, hvad de kan gøre for at begrænse flygtningetilstrømningen til Unionen, herunder etableringen af fælles grænsevagter og opstramning af EU’s flossede asylsystem.

Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, vil have EU's stats- og regeringschefer til at tage en diskussion om fælles europæisk grænsekorps på torsdagens topmøde.
Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, vil have EU's stats- og regeringschefer til at tage en diskussion om fælles europæisk grænsekorps på torsdagens topmøde.Foto: Rådet for Den Europæiske Union
Lise-Lotte SkjoldanRikke Albrechtsen

BRUXELLES: EU’s stats- og regeringschefer mødes torsdag for fjerde gang på seks måneder for at diskutere flygtningekrisen i Europa.

Formanden for EU-ledernes klub, Det Europæiske Råd, Donald Tusk, lægger op til en åben diskussion om, hvordan Unionen kan ruste sig bedre til at håndtere flygtningesituationen. Det er spørgsmål, der gør ondt på mange EU-lande, og som der ikke findes nemme svar på, men som landene åbenlyst ikke har været i stand til at håndtere hidtil, hvor det har skabt internt kaos, at over 600.000 flygtninge og migranter er kommet til Unionen via Middelhavet i år.

Selvom vinteren er på vej, hvilket kan betyde, at færre flygtninge vil tage turen over Middelhavet, skal Europa være forberedt på potentielt endnu større flygtningestrømme, når foråret kommer, mener Donald Tusk.

“Vi bliver nødt til at spørge os selv, om de beslutninger, vi har taget på nuværende tidspunkt, og de beslutninger, vi træffer torsdag, er tilstrækkelige til at håndtere en ny migrationsbølge,” skriver formanden i sin topmødeinvitation til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og hans kolleger.

Fakta
Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, stiller i sin invitation til torsdagen topmøde tre spørgsmål, som han vil have EU-topcheferne til at tage stilling til:
  1. Hvad er fremtiden for Dublin-systemet? Skal det beholdes, som det er, eller skal der findes alternativer?
  2. Hvordan skal de såkaldte hotspots fungere?
  3. Hvordan får EU styrket de ydre grænser, muligvis ved hjælp af en egentlig europæisk grænsekontrol.

Grænsekontrol og lejre
På bordet er blandt andet oprettelsen af et egentligt europæisk grænsekontrolsystem. Det vil indebære, at grænsevagter fra andre EU-lande opererer ved Unionens ydre periferi under EU’s grænseagentur, Frontex, hvis enkelte lande ikke selv kan klare opgaven.

EU-cheferne vil også diskutere, hvad de er villige til at stille lande som Tyrkiet i udsigt for at få dem til at bygge flere modtagecentre til flygtninge i regionen og på andre måder være med til at dæmme op for flygtningestrømmen, hvis primære rute går fra de tyrkiske til de græske kyster. Ifølge FN’s Internationale Migrationsorganisation krydser 7.000 migranter dagligt havet mellem de to lande.

EU-Kommissionen forhandler i øjeblikket med tyrkerne om en såkaldt handlingsplan for flygtningesamarbejdet mellem de to parter.

Intern politisk uro samt det alvorlige terroranslag mod en demonstration i Ankara lørdag, der kostede omkring 100 mennesker livet, har dog lagt en dæmper på diskussionerne mellem de to parter.

Flere penge til humanitær støtte
På det seneste topmøde forpligtede EU-landene sig til at skrue væsentligt op for den humanitære støtte til blandt andet nærområderne omkring Syrien. Kommissionen har op til dette topmøde lagt pres på EU-cheferne ved at udsende en statusopgørelse over, hvor mange af EU-landene, der indtil videre har givet tilsagn om at give flere penge.

Mange af de fonde, som EU har nedsat for at give støtte i den nuværende flygtningesituation, er massivt underfinansierede indtil videre. Blandt andet mangler EU’s regionale fond, der skal give støtte i nærområderne omkring Syrien, i alt 492 millioner ud af de 500 millioner euro, som medlemslandene skal bidrage med.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lover torsdag, at Danmark vil bidrage med flere støttemillioner til EU-fonde, der blandt andet skal gå til frontlinjestaterne Grækenland og Italien samt Syriens nabolande Jordan, Libanon og Tyrkiet. I alt tager statsministeren 140 millioner kroner med til torsdagens topmøde.

 

Dokumentation

FAKTA: Sådan vil Danmark give støtte

75 millioner til Jordan, Libanon og Tyrkiet
Danmark vil give 75 millioner til EU’s regionale fond, der giver støtte til de nærområder omkring Syrien, som huser syriske flygtninge. Det er særligt Jordan, Libanon og Tyrkiet, som fonden støtter.

37 millioner til Grækenland og Italien
EU’s to såkaldte frontlinjestater Grækenland og Italien er i gang med oprette såkaldte hotspot-centre, hvor flygtninge og migranter skal modtages, identificeres og registreres. Regeringen skriver i sit notat, at Danmark er “villig til at overveje støtte” til en række aktiviteter, heriblandt ekspertstøtte, puljer af tolke, etablering af midlertidige modtageforhold i Grækenland samt etablering af kontorfaciliteter til brug for de græske og italienske myndigheder.

28 millioner til Afrikas Horn
Regeringen vil give 28 millioner i støtte til humanitære indsatser i Somalia og området omkring Somalia, hvor der befinder sig cirka en million somaliske flygtninge. De 28 millioner kroner skal gives til FN’s Flygtningeagentur UNHCR.

Danske eksperter til EU’s grænseinstitutioner
EU’s Grænseagentur Frontex og EU’s Asylstøttekontor EASO har anmodet om mere mandskab fra EU-landene. Danmark vil bidrage med cirka 15 eksperter til Frontex og et antal eksperter til EASO.

Millionbeløbene kommer fra den pulje på cirka 750 millioner kroner, som regeringen i september besluttede at afsætte til at styrke EU’s indsats på flygtninge- og migrantområdet. Tidligere har Finansudvalget brugt 250 millioner kroner af den pulje på at give støtte til nødhjælpsorganisationer i og omkring Syrien.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024