Eva Smith: Fandt Nick Hækkerup en kattelem i sidste øjeblik?
Det er en helt afgørende forskel mellem et demokrati og et diktatur, at retssager føres for åbne døre. Derfor er det et skråplan, at de almindelige folketingsmedlemmer ikke kan få oplyst, hvad tiltalen går ud på, skriver Eva Smith.
Eva Smith
Professor emerita, Det Juridiske Fakultet, Københavns Uni., æresdoktor ved Lunds Uni.Rettelse: I en tidligere version af debatindlægget fremgik det, at daværende FE-chef Thomas Ahrenkiel i en artikel i Politiken 21. november 2013 skulle have bekræftet, ”at der fandtes et sådant kabel, og at FE gav USA oplysninger på den baggrund”. Thomas Ahrenkiel udtaler sig imidlertid ikke om tapning af kabler i Danmark – men om FE's indsamling af data i et konfliktområde i udlandet. Altinget beklager fejlen.
I sidste uge sagde Nick Hækkerup farvel til Justitsministeriet og til politik i det hele taget.
I denne uge får vi så nyheden om, at rigsadvokaten har indstillet, at der rejses tiltale mod Claus Hjort Frederiksen. Mon jeg er den eneste, der synes, at disse begivenheder ligger mistænkeligt tæt på hinanden?
Claus Hjort Frederiksen har hele tiden sagt, at sigtelsen mod ham kun bygger på offentlige udtalelser. Jeg ser ingen grund til at tvivle på dette udsagn. Men hvis det er tilfældet, er hemmelighedskræmmeriet mere end besynderligt.
Sagen synes at dreje sig om udtalelser vedrørende USA's mulighed for at tappe et telefonkabel, der går gennem Danmark. Men dette kabel har offentligheden jo kendt til, siden Snowden lækkede de mange dokumenter i 2013.
Så hvad er det, der er så hemmeligt, at hverken Folketingets medlemmer eller offentligheden må få kendskab til det?
Eva Smith
Professor emerita, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
Så hvad er det, der er så hemmeligt, at hverken Folketingets medlemmer eller offentligheden må få kendskab til det?
Hele sagen er dybt mærkværdig. Jeg tror ikke, der er et menneske i Danmark, der kan forestille sig, at Claus Hjort er landsforræder. For mig at se, er den eneste forklaring på sagen mod Claus Hjort, at sagen mod Findsen også blandt andet bygger på en læk vedrørende kablet.
Skulle man rejse sagen mod Findsen, var man næsten nødt til også at tiltale Claus Hjort, der flere gange havde omtalt kablet offentligt. Og lur mig, om der ikke snart kommer en tiltale mod Findsen.
Nick Hækkerup har formentligt vidst, at rigsadvokaten ville opfordre til at rejse tiltale mod Claus Hjort – og det er min tese, at det har han ikke haft lyst til at medvirke til. Han er en dygtig jurist og har simpelthen ikke troet på, at denne sag kunne vindes.
Men rigsadvokaten er vel også en dygtig jurist? Det er han utvivlsomt, men vi var mange jurister, der studsede ved hans bemærkninger, da han tiltrådte sit embede. Normalt plejer nye rigsadvokater at sige, at det er deres opgave at få dømt de skyldige og få frikendt de uskyldige eller noget lignende
Men denne rigsadvokat udtalte, "at det var et fokusområde for ham at implementere regeringens politik." Inden for lovens rammer, naturligvis.
Han tilføjede, at "der er jo masser af bestemmelser, der kan fortolkes på forskellige måder." Det er jo så sandt, som det er sagt. Der er ofte et skøn i jura.
Og han fortsatte: "Hvis der er nogle politiske ønsker om noget bestemt, skal rigsadvokaten spille ind med juridiske løsninger." Vi lader det stå et øjeblik. Mon det er det, vi ser nu?
Vi har endnu til gode at se Folketingets reaktion. Efter grundloven er medlemmerne kun bundet af deres overbevisning, men vil det være nok, hvis deres partiformand forsikrer dem om, at alt er i orden? Hvad vi jo heller ikke ved, om partiformændene vil.
Nægter Folketinget at ophæve Claus Hjorts immunitet, kan anklagemyndigheden blot vente maksimalt et år med at rejse tiltale. Claus Hjort har sagt, at han ikke stiller op til næste folketingsvalg, og han er dermed ikke længere beskyttet af sin parlamentariske immunitet.
Hvis alle folketingets medlemmer bliver delagtiggjort i tiltalen mod Claus Hjort og kan konstatere, at han har talt sandt, og hele sagen hviler på offentlige udtalelser, håber jeg, at et af de 179 folketingsmedlemmer har modet til at offentliggøre sigtelsen, så vi alle kan få indblik i, hvad denne sag handler om.
Eva Smith
Professor emerita, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
Dog er det fortsat justitsministeren, der rejser tiltale, idet tiltale efter §109 i straffeloven kun kan besluttes af justitsministeren. Meget kan derfor afhænge af, hvem der bliver ny regering og ny justitsminister.
Hvis alle folketingets medlemmer bliver delagtiggjort i tiltalen mod Claus Hjort og kan konstatere, at han har talt sandt, og hele sagen hviler på offentlige udtalelser, håber jeg, at et af de 179 folketingsmedlemmer har modet til at offentliggøre sigtelsen, så vi alle kan få indblik i, hvad denne sag handler om.
Ophæver Folketinget Claus Hjorts immunitet, har justitsministeren allerede sagt, at sagen vil blive ført. Jeg har imidlertid fuld tiltro til, at domstolene vil lade sagen køre for åbne døre.
Trods alt er en helt afgørende forskel mellem et demokrati og et diktatur, at retssager føres for åbne døre. I Danmark behøver vi ikke at frygte, at vi vil blive idømt mange års fængsel ved en lukket proces. Domstolenes arbejde foregår som altovervejende hovedregel i fuld offentlighed.
Det er derfor et skråplan, at de almindelige folketingsmedlemmer ikke kan få oplyst, hvad tiltalen går ud på. Jeg minder om, at statens sikkerhed er præcis det argument, der benyttes af lande som Rusland og Hviderusland, når de skal forklare, hvorfor en retssag er hemmelig.
Efterhånden som flere får kendskab til sigtelsen, venter jeg i spænding på den dag, hvor nogen som det lille barn i H.C. Andersens eventyr råber: "Ja, men han har jo ikke noget på!"