Byggeri af 1.400 nye almene boliger stod til at falde. Nu har et politisk flertal fundet en løsning
Byggeriet af 1.400 almene boliger, der stod til at falde som følge af stigende priser, kan gennemføres, efter at et politisk flertal er enige om at hæve rammebeløbet midlertidigt.
Daniel Bue Lauritzen
RedaktørDe involverede i opførelsen af 1.400 almene boliger, der aktuelt står til at falde som følge af hastigt stigende priser på materialer og håndværkere, kan ånde lettet op.
Et politisk flertal bestående af regeringen, Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti har nemlig onsdag givet håndslag på en aftale, der vil være projekternes redning.
Konkret vil partierne lade kommunerne nikke til byggerierne, selvom de bliver 20 procent dyrere, end almene boliger normalt må koste som følge af det såkaldte rammebeløb.
“Vi har et meget stærkt ønske om at bygge mere alment. Men man må sige, at byggeriet er presset af stigende omkostninger," siger boligminister Christian Rabjerg Madsen.
Den nye aftale er den endelige konklusion på længere tids politisk tovtrækkeri, der begyndte allerede i det tidlige forår, da BL - Danmarks Almene Boliger advarede om, at mange almene boligprojekter - stik imod regeringens ambitioner - stod til at falde som konsekvens af en glohed byggesektor og stigende materialepriser.
Det førte før sommerferien til, at boligministeren nedsatte et udvalg under Finans- og Bolig- og Indenrigsministeriet, der fik til opgave at se på mulige løsninger for byggerierne. Nu er anbefalingerne afleveret, og det har ført til dagens aftale, der skal blive de 1.400 boligers redning.
Derfor er vicedirektør i BL, Solveig Råberg Tingey, også meget tilfreds med den nye aftale.
“Den ekstra økonomiske ramme er virkelig vigtig for, at vi kan få gang i det almene byggeri, som er gået i stå. Vi er glade for de nye muligheder," siger hun.
Ikke bekymret for inflation
Overskridelserne af rammebeløbet skal betales af både Landsbyggefonden og kommunerne, hvor førstnævnte skal stå for 90 procent af det ufinansierede beløb.
På den måde undgår man, at det midlertidige løft sætter sig i huslejen på de enkelte boliger, og det har været afgørende, fortæller Christian Rabjerg Madsen.
"Det er vigtigt at pointere, at lejen ikke vil stige, når vi gør det her, fordi det er finansieret af kommunerne og Landsbyggefonden," siger han.
Det er desuden det mest ansvarlige at lade projekterne overskride den normale økonomiske ramme, fordi de penge, der allerede er brugt på projektering af byggerierne ellers ville gå tabt, mener ministeren.
"Det vil være spild af penge, fordi der allerede har været udgifter forbundet med projekteringen. Så det er ansvarligt at give den her mulighed for et begrænset antal byggerier,” siger Christian Rabjerg Madsen.
Han mener desuden ikke, at der er grund til at bekymre sig for, at aftalen puster yderligere til inflationen.
“Vi gør det her på en ansvarlig måde, hvor inflationspresset er meget begrænset. Det svarer til mellem 0,25 og 0,5 procent af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren. Det er ganske beskedent,” siger ministeren.
Ser I ikke bort fra den logik, at det almene byggeri skal gennemføres under lavkonjunkturer og til gengæld må holde for, når der er mere gang i byggesektoren?
“Den logik køber vi fuldstændig. Men hvis ikke vi får taget de her initiativer i forhold til de 1.400 boliger, så risikerer vi, at de bortfalder helt," siger Christian Rabjerg Madsen.
Fremrykker løft af rammebeløbet
Den nye politiske aftale indeholder ud over muligheden for at godkende almene byggerier, der er blevet dyrere end først forventet, også et løft af selve maksimumbeløbet på 5,5 procent.
Det vil betyde højere husleje i de almene boliger, der bliver opført fra nu og frem til nytår, men det er et nødvendigt onde, mener både BL og boligministeren.
"Alternativet ville være, at der ikke ville blive bygget almene boliger," siger Christian Rabjerg Madsen.
Den vurdering deler Solveig Råberg Tingey.
“Uden et højere rammebeløb ville det for mange blive meget svært for ikke at sige umuligt at få gennemført projekterne og dermed få bygget de boliger, som der er et stort behov for," siger hun.
Boligminister Christian Rabjerg Madsen påpeger samtidig, at aftalens løft af rammebeløbet bør betragtes som en fremrykning af den normale indeksering, der normalt sker ved årsskiftet.
"Det er en teknisk ændring, som gør, at rammevilkårerne følger bedre med den her situation, hvor inflationen stiger meget hurtigt," siger Christian Rabjerg Madsen.