Flertal vil presse regeringen til flygtningelandsbyer

HASTEDEBAT: Et flertal i Folketinget vil onsdag presse regeringen til at fremlægge et forslag til, hvordan man kan oprette de omdiskuterede flygtningelandsbyer.

Kristian Thulesen Dahl (DF) og Mette Frederiksen (S) er med Konservative gået sammen for at presse regeringen til at fremlægge et forslag til, hvordan man kan oprette flygtningelandsbyer.  
Kristian Thulesen Dahl (DF) og Mette Frederiksen (S) er med Konservative gået sammen for at presse regeringen til at fremlægge et forslag til, hvordan man kan oprette flygtningelandsbyer.  Foto: Søren Bidstrup/Scanpix
Cecilie Gormsen

Inden 1. marts skal regeringen fremlægge et konkret forslag til, hvordan man kan oprette flygtningelandsbyer. Sådan lyder kravet fra Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Konservative, der onsdag til en hasteforespørgsel i Folketinget vil presse regeringen til det.

Hasteforespørgslen foregår på initiativ af Dansk Folkeparti, og sammen med Socialdemokraterne og Konservative har partiet vedtaget at pålægge regeringen at fremlægge forslaget til flygtningelandsbyer.

Sammen har den umage S-DF-K-alliance 90 mandater og dermed flertal, og flygtningelandsbyerne skal ifølge de tre partier hjælpe de pressede kommuner med asyludfordringen og indkvartering.

Drejer sig om politik
Det nye S-DF-parløb glæder Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.

”Socialdemokraterne har haft et kæmpe problem med at samarbejde med os. Og det glæder mig da, at de ikke længere er på den linje, og at Mette Frederiksen nu markerer, at det drejer sig om den politik, man laver, og ikke, hvem man samarbejder med,” siger han til Jyllands-Posten.

Det er ikke første gang, at forslaget om flygtningelandsbyer er til diskussion. Inden jul var forslaget også oppe at vende ved forhandlingerne om nye asylstramninger, men dengang afviste regeringen idéen.

V: Vi stemmer for
Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann siger dog onsdag morgen til TV 2 News, at regeringen har tænkt sig at stemme for at undersøge rammerne for flygtningelandsbyer.

”Vi siger, det er en god ide at undersøge det,” siger Jakob Ellemann og henviser til, at man inden jul mente det samme – nemlig at blandt andet de økonomiske konsekvenser først skulle undersøges.

Ved onsdagens hasteforespørgsel har Dansk Folkeparti også bedt udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) oplyse, hvad hun kan oplyse ”om det stærkt stigende antal asylansøgere, der kommer til Danmark, og hvilken betydning, herunder økonomisk, vil det få for kommunerne i år og de kommende år?”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Kristian Thulesen Dahl

Adm. direktør, Port of Aalborg, fhv. MF (DF og løsgænger)
cand.merc.jur. (Aalborg Uni. 1995)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024